Glemsomheden trænger på!

yuchi så på hende " hey igen og hmm lad mig se mig " sagde han han puttede lynhurtigt sin mobil i lommen og satte i løb hans føder fløj let over trinene og han fik mere fart på han indhnetede hende kunne han se han smilede mere rigtigt og satte farten op heldigt der ingen mennesker var for så kunne de ikke gøre det han bed sig let i sin læbe hans skjorte fløj bagud da han løb han kunne mærke sin mobil vibrer i hans lomme men ignorede det og koncentrede sig om sit løb

Juliet sendte Yuchi et par irreterede øjne da han overhalede hende, men heldigvis var hun overhoved ikke oppe i farten endnu... Hun satte farten op og bevægede sig nu endnu hurtigere... Da Yuchi var nogle trin fra femte etage styrtede Juliet forbi ham i en fart der ville vælte et hvert almindeligt menneske ind i væggen så de lavede et mærke deri... Hun stoppede foran døren hvor Yuchi's navn på og smilede let... Hendes vejrtrækning var en smule hurtigere, da hun til sidst havde givet næsten alt hvad hun havde i sig for at overhale ham, men alligevel ikke da hun så ville være mere forpustede "Hvad så langsomme?" spurgte hun og grinte kort... Hun sendte ham et stort fornøjet smil hvorefter hun lagde hovedet let på skrå...

yuchi så rundt da han var kommet op " hvem kalder du langsom jeg kan ikke se nogen der er langsom her " drillede han der var jo ikke så meget mellemrum mellem dem han hævede sit ene øjenbryn og lænede sig op af væggen og så på hende " jaer du kom først herop men jeg kunne da sagtens løbe hurtigere jeg gav den abre ik alt jeg troede jeg ville vinde med den fart men man kan aldrig stole på nogen " sagde yuchi

Hun grinte kort over Yuchi's kommentar "Tjaah... Jeg har været oppe på meget høje km/t, men når man ikke har spist i nogen tid bliver det altså lidt hårdere" sagde hun og klappede sig kort på maven... Hun bed siog kort i læben og begyndte at gå videre op af trappen "Nå, men jeg må videre, vi ses måske på et tidspunkt" sagde hun mens hun bevægede sig op af med hurtige skridt... Hun satte i løb og et par sekunder efter var hun oppe... Hun hev nøglen til lejligheden frem, låste døren op med en hurtig bevægelse og trådte ind i den store lyse lejlighed...

//Out