En mennesketøs's tanker... [Nathan]

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Omkring: Nobody - i think!
Sted: Jeniery Sø
Tid: 16:00
Vejr: Halvmørk og lunt (underligt vejr)

Efter at lige havde tjekket at der var fri bane, begyndte Jasmine at gå ned mod søen. Siden hun var alene begyndte hun at synge med sin menneskelige fantastiske stemme. Det var dog ingenting i forhold til vampyrers stemmer. Men menneskerne havde valgt hende som en god sanger og sådan havde hun startet en karriere som sanger, i 'den normale verden'. Hun havde mødt to vampyrer før deres stemmer var smukke og yndefulde. De var smukke og blege. Selv var hun mulat og efter sin mening ikke spor smuk. Hendes sorte jakke var åben, for ellers ville det blive alt for varmt. Hun havde http://3.bp.blogspot.com/_J6smb7zeulI/SBikdSEfnYI/AAAAAAAANNw/nWwx8rQRE3M/s320/jasmine+villegas+1.jpg på + en sort jakke.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Fra den modsatte ende af skoven kom Nathan gående. Han gik bare i sine egne tanker og nynnede svagt en selvkomponeret melodi. Han havde bare tæer og afklippede cowboybukser til knæene. Derudover en langærmet, sort skjorte som havde ærmerne smøget op. Den var åbentstående så en bred stribe af hans blege bryst bleg afsløret. Han nærmede sig søen og kunne næsten skimme den, da han hørte en piges stemme. Og hun var helt klart menneske. For de første sang ingen vampyrer i fuld offentlighed, og for det andet havde hendes stemme den der bløde menneskelige klang. Men hendes stemme var smuk.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Jasmine vidste ikke hvorfor, men hun havde en tindens til at føle når der var nogen i nærheden. Hun vidste bare ikke at hun kunne føle det så hun var bange for at hun var at blive paranoid. Hun fik en sms... igen fra en af hendes bedstevenner - men så heller ikke mere end det - Justin. Hun svarede hurtigt tilbage, dvs. hun sagde hun ikke kunne skrive. Hvilket ikke var en løgn.. hendes mobil var nemlig næsten død. Da hun fik den 'paranoide' fornemmelse stoppede hun med at synge at at hun havde tjekket at der ikke var nogen. Hun savnede at holde koncerter. Okay, hun skulle snart holde en igen... men nu hvor hun var her, væk fra sine venner og alting. Hvad hun lavede her vidste hun helller ikke.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nu var han i udkanten af den næsten cirkelrunde lysning hvor søen lå, blank og glimtende. Han kunne ikke se menneskepigen endnu, men fornemmede hvor tæt på hun var da hun pludselig holdt op med at synge. Det var et underligt fænomen. Når man er vant til en lyd og den pludselig holder op, føles alting pludselig faretruende stille. Men hendes rytmiske skridt fortsatte ufortrødent i hans retning. Han sprang lydløst og elegant op på en lav gren. Hans fødder hang ca. 10 centimeter over den tørre skovbund. Han stirrede først ned på sine fødder og så ud på den blanke sø indtil lyden af pigens skridt blev så høje at han bare stirrede lige frem.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Jasmines brune øjne bævegede sig frem og tilbage, fra side til side. Hun kastede hele tiden blikke bagud. For at prøve at få den paranoide fornemmelse til at forsvinde begyndte hun igen at synge. Denne gang lavmælt og en mere rolig sang. (https://www.youtube.com/watch?v=oTL1WE13buo). Hendes store øreringe dinglede frem og tilbage. Og vinden legede lidt med hendes krøllede brune hår.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan sad bomstille på den tykke gren. Inde mellem træerne var skoven helt stille. Hvis man gik lidt tættere på søen, ville man kunne høre den blide boblen af fiskene. Han trak vejret tungt i en rolig rytme. Pigen var begyndt at gå lidt langsommere, som om hun også vidste at han var der. Igen blev stilheden flænset af hendes sang. Den lød højere nu. Tættere på. Hendes stemme var vidunderlig smuk. Som et brus af en million glasklokker mikset med stemmerne på de sirener han engang havde truffet i det Caribiske hav.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Hun stoppede pludselig op.. for at sikre sig at hun ikke var alenene kastede hun et blik hele vejen rundt om det sted hun stod. Ingen. Hun nærmede sig Nathan som hun ikke vidste var der og som hun ikke kendte. Da hun kun var få meter derfra, uden at have opdaget ham stoppede hun igen med at synge, og nynnede istedet for. Var hun virkelig ved at blive paranoid? Det håbede hun ikke. Hvad ville hende familie og venner ikke sige.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nu kunne han se hende. Hun trådte ind i den lille lysning som søen lå fredfyldt i midten af. Ud fra hendes udseende at dømme ville han skyde på at hun var 16-17. Højst 18. Hun var lavere end ham og slank. Men ikke så spinkel at man kunne slå hende ned med et fingerknips. Hun havde tykt, krøllet hår i en varm brun farve. Hendes hud var lysebrun så Nathan havde haft ret. Hun var et menneske. Et vagtsomt menneske. Hun lod helt klart til at vide at der var noget her. Hun var kun få meter fra hans skjul i skyggerne. Et øjeblik overvejede han af afsløre sig selv. Hun var jo kun en menneskepige, men han ignorerede sin nysgerrighed, og ventede tavst og stille på at hun selv skulle opdage ham.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Hun vendte sig lidt mod højre. Der. I skyggerne. Hendes vejrtrækning blev en anelse mere besværlig. Hvad kunne det være? Endnu en vampyr. Umuligt. Hun havde mødt to. Og havde været heldig at de lige havde været på jagt.
Hendes øjne stirrede bare på personen eller væsnet i skyggerne. Hun kunne ane en menneskelig krop. At sige højre end hende. Kroppens fom var mandelig. For engangskyld følte hun sig lille. I denne verden var hun så lille.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Så skete det. Man kunne se i hendes mørke øjne at hun endelig havde fået øje på ham. Dog så det ud som om hun var i tvivl om hvem han mon var. Han sprang lydløst og elegant ned fra grenen og trådte ud i lyset så hun kunne se ham ordenligt. Hun så forskrækket og opgivende ud. Som om alt dette bare var en gentagelse. Han lænede sig op af grenen og ventede på at hun skulle tale, som han altid gjorde. Han betragtede hende med vagtsomme øjne.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Hun blinkede forbavset. "H-hej" Frem stammede hun lavmælt.
Med et svagt men kønt smil dansende på læberne. Hun hev jakken tættere om dig da et vindpust susede forbi. Skulle hun præsentere sig? Jah det måtte hun vel hellere gøre. Hun gik lidt tættere på ham. "Jeg er Jasmine Villegas" Hun plejede aldrig at sige sit mellemnavn. Jasmine rakte hånden frem mod ham i en venlig gestus.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan var på få sekunder sikker på at hun var menneske. Den uforsigtighed hun viste ved dels at præsentere sig selv som det første, og række hånden frem kendetegnede et menneske på det groveste. Kun et menneske ville begå den dumhed. Men Nathan havde lige jaget. Han var i godt humør, så han legede bare med på legen. "Goddag frøken" sagde han og bukkede let. *Tal ordenligt, idiot!* Han talte stadig som man gjorde i det 19. århundrede. "Jeg er Nathan Debois" Han greb hendes hånd og trykkede den let. Menneske ...

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Hun fnisede lydløst da han kaldte hende for frøken.
Han måtte vel være vampyr. Han var lige så smuk som en. Og talte som en.
Interesant. Hendes varme brune øjne betragtede ham. Han så ud som at hun beherske sig. Eller lige havde været på jagt. Hvilket fik smilet til at vokse ydeligere. Hun vendte blikket mod himmelen. Stjernerne blinkede smukt. Og månen skinnede.

Antal indlæg : 27 Join date : 09/10/10 Url Alder : 30

Hun fnisede lydløst da han kaldte hende for frøken.
Han måtte vel være vampyr. Han var lige så smuk som en. Og talte som en.
Interesant. Hendes varme brune øjne betragtede ham. Han så ud som at hun beherske sig. Eller lige havde været på jagt. Hvilket fik smilet til at vokse ydeligere. Hun vendte blikket mod himmelen. Stjernerne blinkede smukt. Og månen skinnede.