Hvad man ikke ved...(Juliet)

S: Alcool, diskoteket
o: unge mennesker og voksne der ikke har opgivet det vilde liv
t: aften/nat
v: køligt

En ung mand i mørkegrå bukser der sad nede ved hofterne og en sort T-shirt, trådte roligt ind på diskoteket.
Hans hår var sort og viltert og sad ned over ansigtet så man lige præcis ikke kunne se hans øjne så godt.
Ellers lignede han en af unge der bare ville drikke sig fuld og have det hyggeligt, bortset fra han kom alene, uden venner eller kæreste hvilket nok kunne virke lidt underligt, men måske havde de aftalt at mødes på diskoteket?
Inde i diskoteket var der høj musik, folk der dansede på dansegulvet, lys i flere farver der fløj rundt i hele lokalet, fulde mennesker og snakken og leen.
De unge havde mest udfordrende tøj på, stramme bukser eller bukser der næsten faldt af, små toppe eller bar overkrop, dog kun fra drengenes side.
Han gik tværs gennem flokken og hen til baren hvor han satte sig, bartenderen kom hen til ham og han bestilte en let drik, lidt efter fik han den.
Han smagte let på den og drejede sig lidt for at studere rummet og dem der hoppede rundt derinde.

Mørket var efterhånden faldet på og den smukke måne glinsede på den sorte himmel... Ned af en gade tæt ved diskoteket Alcool kom en mørkhåret skikkelse gående... De grå øjnene, skinnede som sølv i den mørke nat... Hun bed siog kort i læben og fortsatte hen af den mørke gade... Efterhånden som hun kom tættere på diskoteket, skimtede hun den lange kø, men så heldig som hun nu engang var kunne hun gå lige forbi den og direkte hen til dørmændene... Hun trak et lille kort op af lommen, hvor der med skinnende pink bogstaver stod, Juliet Elan Nikoll, Alcool, bartender... Manden trådte tilside og hun gik med rolige skridt forbi ham, eller efter hendes egen mening, han mente nok at det var hurtigt... Hun kom ind på det store diskotek og så sig omkring... Hun elskede sit arbejde, det var skide hyggeligt at være omkring alle de fantastiske, glade og energiske mennesker og så havde hun også nogle helt fantastiske kolegaer, det eneste problem var alle menneskerne... Det var virkelig svært at have dem alle sammen omkring sig... Hun trak vejret dybt og krydsede gennem menneskemængden ned til baren... Da hun kom derhen stivnede hun kort, da hun fangede færten af en varulv og hun fik hurtigt øje på ham... Hun kunne dog ikke gøre så meget ved det, da hun jo ikke bare kunne blive væk derfra, især ikke når hendes kollegaer havde set hende... Der stod Angi og viftede vildt med begge armene i retningen af hende... Nå, men hva' fa'en... Hun gik helt hen til baren og smed jakken... Indenunder havde hun en lårkort kjole, lavet af skjortestof, som alle pigerne skulle have på, et par hudfarvede nylonstrømper sad under og det tykke brune hår, sad i en høj hestehale... Hun greb et forklæde og bandt det om livet i nogle irreterede bevægelser, for at få afreageret, hun kunne jo ikke stå og være sur... Så så hun frem til en super hyggelig aften sammen med kollegaerne, måske ville stanken rive lidt i hendes næsebor, men det var så mange andre fantastiske lugte af menneskeblod og alkohol at den blev overrumplet en del... Hun tog en dyb indånding og gik hen for at sige hej til Angi, hvorefter hun tog imod en fyr i tyvernes bestilling...

De unge piger forstod virkelig kunsten i at lege med en fyr.
Han smilte da han så hvordan en pige havde fanget en dreng i sit net, drengen mente selvfølgelig han havde styr på det hele og at han havde scoret, men han kunne tydeligt se at det var lige omvendt.
De stod og dansede vildt på dansegulvet og pigen skulle nok få rystet sine hofter for at imponere de omkringstående og især fisken i sit net.
En ung pige kom da også over til ham og satte sit først uskyldigt ved siden af ham, men han vidste hun havde andre ting i tankerne selv om hun virkede lidt nervøs.
Hun havde nogle dejlige lyse lokker, fine blå øjne og en flot rød top på, samt nogle stramme bukser der sad ved hofterne så man rigtig kunne lægge mærke til hendes former og vuggen når hun gik.
Hvorfor ikke have en sjov aften? nu var det jo hans tur til at være den stærke... Pludselig hev en skarp lugt ham ud af sine tanker og han så sig hurtigt til den anden side.
En vampyr, som tydeligvis også havde opdaget ham, var trådt ud af menneskemængden og arbejdede åbenbart i baren, at hendes bevægelser at dømme havde hun så sandelig opdaget ham.
Han var lidt i tvivl om hvad han skulle gøre, han havde kun været varulv i nogle år og tvivlede på han ville være stærk nok i en direkte konfrontation, men hun ville nok ikke prøve på noget her, midt i menneskemængden.
Pigen brasede pludselig ind i hans tanker igen da hun rømmede sig og smilte charmerende til ham.
"Halløj" han blinkede indbydende og han smilte tilbage mens han smagte på sin drik.