Bare omkring huset. //ÅBENT!//

S: Bjergene
O: Ting Ö
V: Blæst!! Flot udsigt og lunt :3
T: 16:45
P: En hvid hæng-over-den-ene-skulder top, med noget der skulle ligne et klat maleri i mange farver og nogle smukke sorte stramme jeans.
D: Den dag det nu er ö


En kvindelig vampyr havde taget sin eftermiddags tur rundt i sit kvarter og kiggede på nabo villaerne hvor der var sket 'pludselige' mord og den eneste der ikke var blevet ramt var Sophie... Guess how?
Godt nok var det aften sol men det var hyggeligt. Blæsten der fik hendes ansigt frem var behageligt i stedet for at gemme sit kønne og markante ansigt bag noget langt pandehår, og sine smukke øje oven i!
Hun havde gået et stykke tid og ventede på at støde på nogen... Bare nogen...

//Undskyld ukrean ^^//

Victoria havde følt en mærkelig... tiltrækning efter dette sted. Ligesom en myrer til en sukkerknald. Hun boede et par huse væk, og havde hørt om de mærkelige dødsfald. Hun var nysgerrig efter at finde ud af grunden til at alle de mennesker var døde.
Alligevel havde hun ikke haft noget at gøre, for det havde ikke været nogen behagelig måde de var døde på. Desværre. Men det var ikke noget hun kunne gøre ved.
Det barnlige ansigt var gemt bag det røde hår, og de mørke øjne spejdede efter noget at tage sig til. Hun opdagede en skikkelse lidt fremme, med lyst hår. En pige.

Sophie stoppede op ved et hus og kiggede op det, det så meget... Ensom ud... Tænkte hun men lod det ligge fa hun ikke ville gøre noget stort ud af et tomt hus. Hun smilede blidt og lukkede så roligt sine øjne og gik videre ned af gaden.. Det var dog ikke alle steder der ikke var mennesker, hun havde dog mærket at der var en bag hende. En der nok gerne ville have selvskab. En der nok var lidt ensom lige nu.
"Har du brug for selvskab?" spurgte hun og vente sig om og smilede menneskelig til kvinden bag hende.

"Muligvis. Hvis du keder dig." svarede hun med et skævt smil. Det sælsomme over pigen tiltrak hende på en herlig måde. Som en gammel ven. En lille kusine, som man - underligt nok - ikke havde mødt, nogensinde.
"Bor du her omkring?" spurgte hun forsigtigt. Pigen havde set op imod huset, som om hun kendte nogen der. Nogen som var flyttet? Eller også boede hun der selv. Det var svært at sige. Der var jo så mange mennesker som boede på La Grande Mountain blvd. Der var også mange mærkelige typer som selv dødsånder skulle holde sig fra. Pigen mindede hende bare ikke om sådan en type.

Sophie smilede lidt og lagde vægten over på venstre ben og satte venstre arm i venstre hofte, "Ja jeg bor der nede af, sagde hun og pegede roligt der ned," hun smilede en meget lille smugle til kvinden, "Hvorfor da?" spurgte hun undrende og undrede lidt over det spørgsmål det var ikke noget hun blev spurgte tit om...
"Hvad er Deres navn?" spurgte hun og lod hovedet pege på skrå, mens hun lod vægten glide over på det andet ben og hendes am skiftede.
Sophie var ikke hundred på om Sophie slev havde set kvinden på et tidspunkt, men det kunne jo være det var nogen af dem hun havde været ved at dræbe? Eller Hvad? Eller en af dem der slap væk? Eller måske var det en af dem hun havde fortrut at stjæle fra.

Victoria lagde hovedet på skrå og så ned af vejen, hvor pigen havde peget. "Jeg tænkte bare på det, fordi du gik rundt herude. Alene. Det kunne være at du skulle møde nogen, altså, hvis du ikke boede her." grinede hun og kløede sig i håret. Hun var bange for at komme til at lyde som en børnelokker.
"Victoria. Victoria Sinclair." Hun rakte hånden frem imod pigen og ventede på at høre hendes navn. Og hendes ærinde her.

Sophie ryste en smugle på hovedet, og hendes mere voksne udtryk kom frem igen da hun jo faktisk lignede en på næsten 18-19 år. Selv om kvinden foran hende så ret ung ud vidste hun hvad hun var og kunne stadig læse hendes tanker og syntes bestemt ikke hun minde om en børnelokker.
"Ja, det er jo forståeligt," sagde hun og smilede blidt til hende.
Da Sophie hørte kvindens navn lod hun det skannes ind i sin hjerne. 'Victoria'.
Hun smilede roligt og lod sin mund bevæges samt sin tunge og stemme bånd så et, "Sophie," kom ud fra hende