Ene og alene, ved søens sorte vand

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

T:00.02
S:Jeniery sø
O:Det der er ved søen
V:koldt

Maria Louise stod nede ved vandkanten. Hendes røde hår hængde løst ned af hendes ryg og svagede svagt i den bløde vind, der kom fra syd. Hun havde en sort nederdel på, som stoppede lidt over knæet, og hun havde en langærmet grå bluse på. Hun havde skåbbet ærmerne op til albuerne.
Maria's røde øjne var rettet ud over søens sorte vand, hvor fuld månen spejlede sig i overfladen. Der var ingen skyerne på himlen, så der var frit syn til de milioner af stjerner, der blikkede som små lygter i mørket. Maria tog langsomt sine sko af og trådte langsomt ud i vandet. Månens lys fik hendes allerede blege hud, til at lyse endnu mere blegt/hvidt.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan sad på en lav gren, i et træ i udkanten af lysningen hvor søen lå mørk og blank. Den store hvide måne spejlede sig tavst i vandet. Fra sin skueplads på grenen, med fødderne hængende et par centimeter over jorden kunne han tavst og ubemærket betragte Maria Louise gå ud i vandet. Han var iført et par afklippede bukser til knæet og en åbentstående, laset, sort skjorte som afslørede hans ligblege bryst. Han havde ingen sko på. Tavs fortsatte han med roligt at kigge på Maria Louises lysende, hvide hud.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Lousie fortsatte tavs ud i vandet, til det lige præcis nåede kanten af hende nederdel. Hun stoppede op og så ned i vandet. Hun mumlede svagt og lagde sine håndflader mod vandoverfladen, hvorefter hun lod dem forsvinde ned under overfladen. Der opstod ringe på vandoverfladen, der hurtigt bredte sig og forsvandt til sidst. Hun lukkede øjnene svagt, da hun blev opmærksom på en fært inde fra land af.
Hun vente sig halvt og så mod træerne.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan mærkede Maria Louises blik før hun helt så ham. Han sprang elegant ned fra grenen, men bevægede sig ikke nærmere. Hun stod ude i vandet og så hjerteknusende smuk ud i månelyset. Hans mund var let åben som om han ville tale, men han forblev lydløs. Han snusede langsomt ind, og smagte på pigens duft. Hendes fært fyldte straks hans hoved. Den var ikke uimodståelig, men noget trak i ham for at gå nærmere hende. Røre hende. Men han kunne ikke. Hun var en ukendt faktor. Han kunne ikke vide om hun ville skade ham

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Lousie så på drengen med vagtsomme øjne, og lagde sit hoved på skrå. Hun havde ikke set ham før. Hun gik med langsomme skridt mod breden igen. Hun smagte på hans lugt, mens hun nærmede sig breden med de korte langsomme skridt. Der var nået ved ham der gjorde hende nysgerrig. Hvad det var, var hun ikke helt klar over, derfor var hun på vagt. Hun trådte op på breden, og gik ikke længere. Hun så bare på ham, med et vagtsomt udtryk i de røde øjne.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan betragtede agtpågivent hendes mindste bevægelse i hendes opstigen fra søen. Fra livet og ned var hendes tøj og hud glinsende vådt. Hun lod ikke til at ænse noget andet end ham, hvilket gjorde ham urolig. Hun var nu helt oppe og kiggede roligt på ham med hovedet let på skrå. Hendes rødbrune hår faldt i den ene side ned på hendes skulder. Han trådte prøvede et skridt frem. Bladene og småkvistene knasede lavmælt under hans fødder. Han smilede en ganske lille smule til hende, men var stadig meget vagtsom overfor hende. *Hvem er hun?*

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise trådte et skridt tilbage da han trådte frem mod hende og kviste og blade knassede under hans fødder. Hende blik hvilede stadig på ham og rette sit hoved op igen. Eftersom det ikke lod til at han ville hende ondt, slappede hun mere af, men var stadig klar til at løbe hvis det skulle være.
Hun studerede hans ansigt, han så lidt drenget ud, men meget flot og attraktiv. Hun stod i vandkanten igen, og slap ham kun kort med blikket, da hun så ned på sine bare fødder.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan trådte forskrækket over hendes pludselige bevægelse tilbage. Han var lidt anspændt, men da det øjensynligt så ud som om hun slappede en smule mere af, var han også mere rolig. De svage smil på hans læber var dog væk. Han indsnusede igen hendes fært. Den var indbydende. Sød, frisk, nærmest ... blomsteragtig. Den dragede hans sind mod hende, men hans fødder stod fast. Hun ville ham tydeligvis ikke ondt, men man kunne ikke være for forsigtig i Jeniery.
Der hvor hendes fødder stod, spredte der sig små ringe, som forpurrede det perfekte billede af den stjerneklare himmel.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise så på ham igen og bed sig svagt i underlæben. Hun trådte langsomt og tøvende op af vandet, mens hun igen studerede ham, denne gang hans kropsbygning. Han var større end hende selv kunne hun se og var ikke helt tryk ved det.
Uden at tage blikket fra ham, fik hun fandt i sine sko og fik dem på.
Igen lagde hun hovedet lidt på skrå og åbnede munden halvt. "[b]Hvad hedder du?" spurgte hun lidt efter. Hendes stemme var roligt og lød som et brus af små kirkeklokker. Hun var igen en smule på vagt, mens hun ventede på hans svar.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan slappede mere og mere af. Hun så ikke farlig ud. Han analyserede hendes udseende. Hun var smuk. Fortryllende smuk. Lidt smalt ansigt med fine træk. Langt rødbrunt hår. Hun var en smule lavere end han selv. Hun var slank, men ikke så spinkel at man kunne slå hende ned med et fingerknips. Han spottede at hun bed sig i læben, og skrev sig det bag øret. Hvis det var en vane måtte han huske det, som et kendetegn på hende.
Da hun talte til ham blev han forundret. Hendes stemme var så harmonisk, melodisk og indtagende at den lokkede ham som sirenesang. Han svarede hende uden at tænke. "Nathan"

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Et lille smil voksede frem på Maria Louise's røde læber med bløde buer, da han svarede. Da hun hørte hans stemme beroligede dens klan hende. Hun gik to små skidt frem mod ham, stadig langsomt men hun var ikke så vagtsom, som hun havde været før. Hun stod igen stille og så på ham og smilte stadig det lille smil. Hun var blevet mere nysgerrig.
"Flot navn"sagde hun pludselig og så på ham med sine røde øjne. Nysgerrigheden havde overtaget vagtsomheden.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan kunne se det lille smil vokse på hendes læber. Han sendte et skævt smil tilbage, samtidig med at han lænede sig op af den gren, han før havde siddet på. han betragtede hende gå en smule nærmere ham. Det beroligede ham, for det betød at hun var mere rolig. Han var nysgerrig. *Hvem var hun? Hvad lavede hun her midt om natten? Hvad var hun?* Han var ikke så agtpågiven mere, men var nervøs for om hendes stemme skulle slå ham ud igen. Den nye kommentar kom pludseligt. Hendes stemme virkede ikke helt så meget som narko på ham som før, men det gibbede alligevel i ham. "Tak" svarede han med en melodisk stemme. "Må jeg have lov til at spørge om hvad du hedder?"

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise's smil blev lige præcis så stort at det afslørede spidserne af hendes hugtænder. "Ja"svarede hun og lagde hovedet en smule på skrå "Det må de gerne have lov til at spørge om"tilføjede hun med en muntert klang i sin klokkespil af en stemme, mens hun efterlignede hans stemme inde i sit hoved *Hvorfor er hans stemme så beroligende* tænkte hun og smilte stadig, nu bare uden at man kunne se hendes tænder.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan smilede lidt bredere, samtidig med at hun blottede sine sine spidse hugtænder. Uden at tænke over det grinede han let da hun efterlignede hans formelle måde at tale på. Han kunne ikke gøre for det. Han kunne ikke vænne sig af med at tale som man gjorde i det 19. århundrede. Han afventede roligt hendes svare med den ene hånd afslappet hvilende på grenen. "Nå?" spurgte han.

Skal spise. Håber at jeg kan komme på senere.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise smilte muntert, da han grinte. "Jeg hedder Maria Louise"svarede hun så endelig på hans spørgsmål, og nejede svagt samtidigt. Hun bed sig svagt i underlæben igen og rettede sig helt op igen. "Hvad laver de her så sent?"spurgte hun med et stille smil og efterlignede ham stadig. Hun stod stadig et stykke fra ham, eftersom hun stadig ikke var helt sikker på at han ikke ville hende ondt. Hun havde engang fået bank, fordi hun ikke havde være vagtsom nok.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan smagte på navnet. "Maria Louise ... smukt navn. Ligesom pigen der bærer det" Han bukkede let. Nathan bemærkede, at hun bed sig i læben igen, og huskede sig selv på dette kendetegn.
Hendes fortryllende stemme havde ikke helt den samme virkning som første gang han hørte den, men dens klang som en million sølvklokker lokkede ham stadig nærmere. Spørgsmålet fik ham til at tøve lidt. "Jeg ... ville tage en svømmetur, men de kom tydeligvis først" *satans* I sit stille sind forbandede han attenhundredetallets tåbelige måde at tale på.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise klukkede lavt sin klokkespils latter. "Tak"sagde hun smilende og nejede igen svagt.
Hun smilte af hans måde at tale på, hun havde engang selv snakket sådan, men hun havde fået vent sig af med det, for ikke at få for meget opmærksomhed når hun færdes med mennesker. "Ja, det gjorde jeg vist"sagde hun og smilte stille.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

"Det var så lidt frøken"
Han ville ønske at han for længst var holdt op med at snakke som en idiot, men den gammeldags måde at tale på havde allerede rodfæstet sig i ham. Han spekulerede på hvor gammel hun mod var. Hendes krop så ud til at være 17-18 år, men hun var helt klart meget ældre end det.
Han sendte hende endnu et smil, som denne gang afslørede spidserne af hans kridhvide hugtænder. "Hvad skulle de herude, før jeg kom og forstyrrede dem?" Spurgte han interesseret.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise trak svagt på skulderne og så kort mod søen. "Det samme som dem" svarede hun og smilte da hun opdagede at han havde hugtænder, som hende selv. Selvom det fik hende til at være lidt på vagt igen, men skjulte det for at han ikke skulle ligge mærke til det. "Har du stadig lyst til en svømmetur?"spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå, som hun så tit gjorde.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan smilede uden at vise sine tænder igen. Han gik en anelse tættere på så der kun var få meter mellem dem. Pludselig var det som om hun var på vagt overfor ham igen, men han troede ikke rigtig at det var noget.
Han skævede over til søen da hun igen talte. "Tja" svarede ham melodisk "Det var jo egentlig derfor jeg kom"

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria Louise smilte stille og bed sig igen svagt i underlæben. Hun blev beroliget da han begyndte at snakke igen, han havde en utrolig stemme. Hun slappede igen af, men var stadig vagtsom ved hans bevægelser.
"Så vil du nok i vandet nu?" spurgte hun stadig med hovedet lidt på skrå, og viste ikke helt hvad hun skulle sige.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan var forundret. Hun var en forunderlig pige. Modig og selvstændig. Han noterede sig igen ved hendes vane med at bide sig i underlæben.
Han slappede fuldstændig af ved hendes selskab. Var ikke bange for hende. Han lagde hovedet let på skrå og smilede til Maria Louise.
"Jamen hvorfor ikke?" Svarede han hende med en rolig klang i sin stemme. Han lod sin skjorte falde så man kunne se hele hans overkrop, og vendte ryggen til hende. Med de samme rolige bevægelser gik han ud mod søen.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria så kort på ham da hans skjorte gled af ham. Ved sådan situationer tog hendes opdragelse over. Hun så ned i jorden, for ikke at se på hans bare overkrop. Hun lukkede sine øjne og lyttede til vandet, da han gik ud i det. Hun kunne høre da vandet og Nathan mødte hinanden. Hun blev stående sådan.
Hendes øjne gled halvt op og hun så ned på sine sorte sko, der efter hånden var godt slidte eftersom hun gik og løb så meget som hun gjorde.

Antal indlæg : 50 Join date : 09/10/10

Nathan fortsatte uden at ænse Maria Louise. Han trådte ud i søen hvis vand var overraskende varmt. Uden at tøve fortsatte han indtil han stod i vand til navlen. Så vendte han sig og så på Maria Louise. Hun så på en eller anden måde flov ud, men det tænkte han ikke videre over. "Kommer du ikke? Eller ..." Han var uden at tænke over det holdt op med at kalde hende de. Hun stod bare og kiggede på sine ret slidte sko. Men Nathan ville ikke trænge sig unødvendigt på, så han betragtede hende bare i tavshed.

Antal indlæg : 169 Join date : 09/10/10

Maria flyttede sit blik fra sine sko til sin sorte nederdel. "Mmmh" sagde hun og bed sig i underlæben, ikke den bedste påklædning til at hoppe i vandet med, men hun kunne jo gå ud til knæende?
Hun så på ham igen, med vigende øjne. Hun tog sine sko af og staldte dem ænt på jorden ved siden af sig og gik derefter ud i vandet, og stoppede da det gik til kanten af nederdelen. Hun havde heller ikke ville tage sin bluse af.

» Ene og alene, ved søens sorte vand
» Alene og Ensom //Privat :: Sophie//