en sen aften

yuchi sad nede ved søen med sin guitar han havde flere idag havde han taget sin akustyiske og sad og slog nogle akkorder an ahn smilede let og så ud på søen han havde siddet her siden mørket var faldet på og det avr snart et par timer siden dog avr han kun lige begyndt at spille på giatren eller som sagt slog akkorder an månen spejlede sig i den mørke sø og yuchi's spejl billed var til at se på søens overflade

Maria Louise kom langsomt gående, gennem det sidste stykke af skoven der stoppede ved søen. Hun gik i sin egne tanker og først da hun nåede de sidste træer blev hun opmærksom på Yuchi's fært. Hun stoppede op og stod i mørket fra træerne og så på ham. Hun blev irriteret på sig selv over at hun ikke engang havde hørt hans guitar. Hun gik langsomt ned mod ham, mens de røde øjne hvilede på ham.

han øvede stadig på akkorderne han havde aldrig rigtigt kunne dem på akustisk det var nemmere på el guiatren nok fordi han satretede på den og det hadede han sig selv fro nu alle sagde han skulle starte med akustisk men han lyttede ik og nu sad han her og prøvede på det han fik endelig en g til at lyde nogen lunde han slog en d-dur af og lyttede

Maria Louise stoppede op to-tre metter bag ham og betragtede hans ryg. "Husk at du ikke skal trykke for hårdt" sagde hun og gik langsomt de sidste to-tre metter hen til ham og stod et lille stykke ved siden af ham. Hun så kort mod søen hvor månen spejlede sig i overfladen på det blanke vand.

" jeg skal ik trykke for hårdt men man skal aligevel også trykke lidt er du klar over hvor svært det er " spurgte han og rettede blikket mod hende lod guiatren ligge i skødet

"Ja"svarede Maria kort og lod sig glide ned på jorden og sørgede for at der stadig var et godt stykke mellem dem.
Hun så på kort hans guitar og vente derefter sit ansigt mod søen, hun så ned i vandet foran dem. Hun kom til at tænke på da hun ahvde været lille, hvilket var mange år siden, og hendes mor havde sagt at en dame skulle kunne spille et instrument. Hun havde ikke gidet og havde heller ikke haft talent, da hun havde fået stukket en guitar i hånden. Hun kunne tydeligt huske hver slag hun fik af sin lære hver gang hun ikke fik det til at lyde rigtigt, en eneste gang.

yuchi hørte det hun tænkte på " man behøver altså ikke ta kunne spille på et instrument det må amn selv vælge om man vil eller ikke vil " sagde yuchi for at opmuntrer hende * er du stadig bange fro mig jeg gør tsadig intet * tænkte han og grinede let han vidste hun ville vide hvorfor hun kunne jo også læse tanker det urde hun ihvertfald yuchi så igen ud over søen på hans spejl billed men da han så derned så han sit gamle jeg han rystede på hovedet og så væk igen

"Ikk med en mor som min"sagde Maria Louise og sukkede lavt. Hun stoppede strømmen med tanker der førte minder fra hendes barndom med sig, alle de gange hun havde fået slag af sin egen mor, fordi hun ikke levede op til hende alt for store krav.
"Jeg er ikke bange for dig" tilføjede hun og så på ham. Hun viste godt at hun blev antaget for at være bange for alle, men hun der var sjældent hun blev bange, hun var bare altid på vagt.

" hmm det burde ik være sådan jeg ved godt at hvilke voksne er onde har selv oplevet nogen af dem men nok snak om voksne vi bestemmer jo over os selv nu" sagde han og lagde guiatren ved siden af ham " og okay du er bare en af de eneste der holder sådan afstand fra mig " sagde han ik fordi han havde noget imod det

Maria Louise så på ham uden at sige noget i et stykke tid. "Min Mor var ikke ond, hun var bare streng og opdragede som hun selv var blevet opdraget" forsvarede hun sin mor og vente sig mod søen igen. Selv kunne hun nu ikke komme på noget godt om sin mor.
"Og jeg holder afstand fra alle jeg ikke kender" sagde hun bare til det sidste, det var et emne hun aldrig snakkede om. Det var lidt alles skyld at hun holdt afstand til folk, at hun ikke rigtig stolede på andre.

han grinte æidt køligt " tror du ik snart vi kender hianden vi har hvertfald mødt hinanden mange gange jeg ved godt vi ik ved noget om hinnaden fortid eller lidt ved vi jo nok men ik det hele " sagde yuchi

Maria Louise så kort på ham og derefter mod søen. "Jeg ved ikke nok om dig til at jeg vil komme for tæt på" sagde hun bare og så stadig ud over søen, hendes blik hvilede på månenes spejlbilled. Hun havde fået tæsk så mange gange, fordi en person pludselig viste sig at være helt anderledes end hun troede. Hun var begyndt at stole på folk og så fik hun tæsk. Det var også derfor hun blev urolig når hun var i nærheden af andre der var større og stærkere end hende selv. Maria havde altid været mindre og svagere end andre, hun var ikke engang blevet lige så stærk sm andre vampyr blev, kun hurtigere, nok pga. hendes flugtinstinkt.

" okay " sagde han og trak en smule på skuldrene han greb igen sin guiatr og øvede igen akkorder han var ved at få styr på dem bagefter ventede barearne (staves?)

Maria Louise havde sat sig i skræderstilling og så ned på sine ænder der lå i hendes skød. Hun sukkede lydløst og lyttede til hans guitar, han var ved at få fat på det nu, kunn ehun høre. Hun løftede blikket fra sine hænder til søen. Den lå stadig hen i mørket, månen var det eneste lys.

" endelig " sagde han da han havde styr på dte han begyndet at spille en temlig hård melodi

Maria Louise skævede til ham da han begyndte på den hårde melodi. Hun lukkede sine øjne og lagde sine hænder på sine knæ, med håndryggen ned af, præcis somom hun mediterede.
Hun lyttede til det han spillede, det var godt nok ikke lige hendes smag, men det lød da okay.

han spillede videre og nynnede med der var ikke mange der kunne lide det han spillede men han kunne godt på et tidspunkt kom noget som ingen kunne oversætte han sang med på det det var færøsk

//kan ik selv sige det men det er fadervor på færøsk//

Da han spillede mere roligt og ikke så hårdt, slappede Maria Louise mere af. Hun sad stadig i samme stilling, som lignede at hun meditere, som hun på en måde også gjorde. Hun vendte hænderne om og holdt om sine knæ og åbnede sin eøjne igen.

han afsluttede sangen og det han nu frygtede var at hun ville kommentaere noget dårligt om det han spilled edet plejede folk hvertfald men han sagde ikke noget selv lagde bare guiaren ned ved siden af ham igen og så på søen

//krea'en er løbet//

Maria Louise sad stadig som for, helt stille og forholdt sig tavs. Hun så på ham, da hun blev opmærksom på at han var stoppet med at smile. Hun smilte stille. Eftersom hun aldrig rigtig snakkede med folk havde hun altid svært ved at rose folk. Hun så på ham et stykke tid endnu *Det lød fint* sagde hun i tankerne og vente sin opmærksomhed mod søen og smilte stille igen. Hun elskede lyset fra månen, den eneste ting der stadig fuglte med hende og aldrig ville forlade hende.

* ehm tak det er der ikke mange der syntes de fleste driller mig med min musiksmag frodi de ikke lige kan lide den * tænkte yuchi som svar de kunne vel abre føre samtalen sådan hvis det var det havde han da ikke noget imod

Maria trak svagt på skulderne, hun var tit blevet drillet og andet, men aldrig på grund af hende musiksmag. *Jeg kan godt lide din husik* sagde hun gennem tankerne og så op mod månen igen. Hun gad godt vide hvad klokken var, måske de snart skulle søge ind i mørket?
Hun så på ham igen. "Må jeg prøve din guitar?" hun lidt efter med hovedet en smule på skrå.

* ehm tak * tønkte han og kløede sig let i nakken og rettede igen på rkagen åå hans skjorte og hans tørklæde han ville ha det sad nogenlu de og ik bare lindte han lige var hoppet i det han lindte måske den type der bare sprang i noget men han tænte på hvad han skulle atge på hver dag " ehm ja bare du ikk ødelægger den " drillede han og rakte hende hans guitar som var en lys farve med en rød agtig plade til at sætte de fingre påå man ikke brugte

Maria Louise tog imod guitaren uden at sige noget. Hun satte fingrene fra venstre hånd på strengene og lod fingrene fra højre stryge ned over strengene. Hun gjorde det et par gange. Langsomt flyttede hun fingrene til andre strenge, mens hun slog en langsom melodi med højre hånd. Hendes tynde fingre svævede hen over strengene, mens hun spillede River flows in you.