En stille tur i skoven

Dagen havde være lange for Sebastian og han havde enlig fået fri for natten og nu sagde han til sig selv "hvad skal jeg bruge tiden på?" for som alle ved sover dæmon jo ikke da de på en måde er døde i forvejen.
Han kom frem til det at han vil går sig en lang tur i skoven der om gav Phantomhive huset hvor han arbejde her for tid elle måske hele hans mastes live for de to havde haft en pagt i over to år og der var sket en del på den lange tide men for ham var det ingen tid ikke når men havde over to tusene lang år bag sig. Ja sådan var det for en gammel dæmon som ham, han gik ud af bag døren ved køkkenet og kom ud i den stor bag have som han gik gemmen før han kom til skoven, han kiggede kort tilbage og kom med tanken (de kan godt klager sig lidt uden af jeg er der) før han gik stille ind i den mørke skoven. Han gik lang ind og stoppede først op da han var kommet til en som var oplyst af måne, han kiggede ud på det sølv farvede vande og nød det fred han nu havde her for sig selv her skulle han ikke tænk på alt det han lavede om dagen for sin master. Han smilede stille og kiggede sig kort om mens han lyttede til en ugle der tude i natteden (sande fred) tænkte han stille, han gik hen til en sten og sat sig på den mens han lyttede og slap helt af i kroppen....