Når ensomheden trænger på...

S: Skoven.
O: Skovens smukke natur
V: Mørkt og en smule køligt
T: 00:00
D: lørdag
P: Lilla bluse. Sorte jeans, og høj hælede støvler

Mørket havde sænket sig over skoven, og langt inde i skovens mørke stod en pige. Hun var ca 17 år gammel, og hendes korte blonde hår hang bare roligt ned. Pigen havde en blå rose i hånden, med skrigende blå blade. De blå blade lyste let op i mørket. Skoven var mørk og fremmede for pigen, hun var lige flyttet til, og havde ingen venner. Men alligevel følte hun sig ikke bange, for den store skov. Hun følte sig velkommen, og hjemme. Men alligevel var hun ensom. Der var ikke en lyd at høre, ikke et pip fra en fugl eller et andet dyr. Pigen sukkede og kiggede rundt. "ja når ensomheden trænger på..." sagde hun, og hoppede op i et træ, hvor hun satte sig til rette. "...må man improvisere" afsluttede hun sætningen.

En Fyr med kort sort hår gik i skoven, man kun se han røde øjne der lyst i mørket, hans blik var varmen og roligt og han så ikke ud til og tag sig af at det var natte og af det ikke var normalt og var ude på den her tid af natten....
Han opdagede så pigen der var til stede og han bruget lidt tid på af stirre selv om det er uhøflig det er og stirre, han overvejede sin ord og sagde så "godaften" mens han holdt sit rolig blik på hende....