The lazy sun

Sisca kom løbende gennem skoven, hun løb mellem træerne og det gik hurtigt frem ad. Sølvkorset i den tykke lange kæde, bankede ind mod hendes bryst hver gang hun tog et skridt. Hendes blondte hår var som altid en smule uglet og svagede i takt med hendes skridt.
Det var midt på dagen og solen hang og dovnede over træernes kroner, noget af dens lys trængte gennem bladene og lyste skoven op. Selvom solen var oppe var vejret begyndt at skifte fra varmt til koldt, men det var jo også blevet efterår. Hendes fødder vare bare, og hun havde fundet en gammel grå trøje på en tøjsnor i udkanten af byen. Eftersom hun intet hjem havde, blev hun nød til at låne lidt hos folk, men hun tog kun hvad hun mente at de ikke ville savne. Men hun havde stadig sine gamle lysejeans på.

En ung mand gik roligt gennem skoven, det var tydeligt han var afslappet, hans skuldre hang og han gik med rolige skridt gennem skoven og nød den svage knasen fra hvert skridt.
Skoven.
Alt var begyndt i skoven, hans nye liv for et par år siden og han havde den mening at det også skulle slutte i skoven, når den tid kom.
Skoven var kommet til at betyde meget for ham.
På havde han nogle mørkegrå bukser som sad nede om hoften på ham, han havde en sort T-shirt på og nogle almindelig kondisko.
Hans sorte hår var lettere uglet og hang ned over hans ansigt så man ikke kunne se hans øjne så godt, han var ikke den mest muskuløse, men det var tydeligt han alligevel var stærk.
Vis man kiggede rigtig godt efter kunne man svagt ane resterne af et ar ved hans ene skulder og op af halsen, der hvor han for nogle år siden var blevet bidt.
Han så frem for sig da han pludselig kunne høre lyden af nogen der løb, et dyr eller menneske? Eller skulle han mere tænke væsen?

Sisca satte farten lidt ned da en lugt af en anedn varulv ramte hende i et vindpust. Hun blev ved med at sætte farten ned til hun tilsist stod stille ved siden af et træ. Hun så rundt og stoppede blikket da hun vente i retning af lugten. Det trak i hendes mundvig, da hun langsomt begyndte at gå imod vedkommende. Hun dukkede sig under en tyk gren som stak ud foran hende da hun rundede et træ.

Han mærkede hun kom før han så hende, en ting som vist hørte med til at blive varulv.
Han kunne dufte en svag duft af...Lidt ala hund og ulv, måske var det kendetegnende ved duften af varulv? Var hun så varulv? Han kendte ikke rigtig til det endnu og havde endnu ikke mødt særlig mange af racerne, faktisk kun mennesker vis han skulle være ærlig.
Han stoppede op og så hen mod træerne hvor hun lidt efter kom til syne, han viste ikke helt om han skulle frygte det eller bare tage det roligt, men helt dum var han dog ikke til at slås vis det gik den vej.
Han så spændt på hende.

Sisca stod under et træ og så på ham. Hun trak vejret langsomt og roligt gennem næsen og munden, mens hun smagte på hans lugt. Han så ikk eud til at være en fjendtligt varulv.
Et imødekommende smil dukkede pludselig op på hendes læber. "Hej" hilste hun med en stemme der afslørrede at hun ikke var her fra landet af. Hun rynkede på næsen over sin accent. Hun blev stående og gik ikke tættere på, hun ville lige være helt sikker på at han ikke var fjendtlig.

Han stod lidt og så på hende, han havde en fornemmelse af hun også var lidt forsigtig.
"Hej" svarede han så og lod sig slappe af, skuldrene faldt lidt ned og han smilte tilbage.
Der var nogle få dyre lyde rundt om i skoven, men de generede ham ikke og en kølig vind gled ind mellem træerne.
Hun måtte være varulv, så det var sådan andre varulve lugtede? Så kendte han i det mindste lugten til en anden gang.
Han kunne pludselig godt forstå vampyrer, ikke fordi han selv havde noget imod lugten, men den var lidt...hundet, vis man kunne sige det?

Sisca smilte stadig og gik et skridt frem mod ham og smilte venligt.
Hun vandre fordet meste rundt alene og holdt sig for andre. Hun havde kun mødt andre som sig selv tre gange, to gange havde møderne ikke udviklet sig særlig venskabeligt. Men hun havde lært at leve med den hunde agtige fært der hang i varulve.
Hun skiftede hele tiden sin vægt fra fod til fod mens hun så på ham med et smil på læberne.
"Hvad hedder du?" spurgte hun venligt og rynkede igen næsen over sin accent. Hun hadede den lidt, folk skulle altid vide hvor hun kom fra når de hørte hende talte.

Han hørte hendes accent, men elskede, tildels, når folk havde accent, det kom selvfølgelig an på om han kunne det land accenten kom fra.
Han så lidt bedømmende på hende
"Jeg er Zean" svarede han så mens han så lidt på hende.
Han gjorde et kast med hoved der fik noget af hans hår væk fra øjnene, så man kunne se hans mørke øjne.
Det var et livligt lys i dem, men alligevel var det som om en skygge luerede inde i ham, men det var intet at frygte lige nu.

"Arh"sagde Sisca og nikkede smilende. Hun lagde al sin vægt på højre fod og stak sine hænder ned i lommerne på de slidte jeans.
"Hyggeligt at hilse på dig Zean"sagde hun venligt, samtidigt med at hun skiftede vægten til venstre fod, hvis man lyttede godt efter kunn eman høre de små fejl på udtalelser på nogle af de ord hun sagde, selv efter flere år i landet havde hun ikke lært at tale sproget helt rigtigt.
"Jeg hedder Sisca" præsenterede hun sig selv med et lille svagt nik.
Man kunne godt sige at hun var mere hvalp end voksen, hun smilte altid for at vise at hun intet ondt ville. Nu havde hun heller ikke været varulv så længe, hun havde endnu ikke lært at forvandle sig til ulv når hun løster, det var bare noget der skete når der skete en stor ændring i hende humør.

"Jamen i lige måde" smilte han og bemærkede hun hele tiden skiftede vægten fra det ene ben til det andet.
"Jeg har en fornemmelse af du ikke vil noget ondt, så jeg går med til at stole på dig... Jeg ved du er varulv, men...hvor længe har du været varulv?" spurgte han og så lidt på hende, han vidste ikke helt, men hun var jo ung så vis hun skulle være mere erfaren ind ham så skulle hun jo være bidt eller noget for et stykke tid siden?

Sisca lukkede det ene øje halvt og tænkte sig hurtigt om. Ja hvor længe var det siden?
"Øøøh, siden sidste år...omkring forår"svarede hun med et skuldertræk. Igen skiftede hun vægten på foden. Hun smilte svagt ved mindet om hvad der skete den nat. Hun kunne skjule sit bid, fra andre da hun var blevet bidt i siden. Hun havde flyttet sig ligesom varulven havde angrebet hende, hvor den så havde fået fat i hendes side med tænderne.
"Hvor længe er det siden med dig? hvis man må spørge om det samme?"spurgte hun med et skævt smil.

Han satte sig i bevægelse, men det var bare lidt og han gik bare roligt hen ved siden af hende fordi han var træt af bare at stå stille.
"Omkring 2 år" sagde han roligt
"Eller 3?" han trak på skuldrene
"Det hele virker lidt tåget, især første år..." han smilte roligt, beroliget af hun måske ikke helt kendte til alt ved at være varulv og derfor ikke bare ville splitte ham ad vis de nogensinde skulle slås.
dog virkede hun rimelig rolig og venlig, så han havde slet ikke lyst til at slås med hende, havde ikke lyst til at være mistroisk, men bare snakke med hende.

Sisca smilte muntert til ham da han gik hen imod hende. "Jamen så er du jo liiidt ældre end mig" sagde hun med et skævt smil. Hendes accent fik lidt til at lyde en kende sjovt da hun ville trække ordet lidt ud.
Hun skiftede sin vægt igen så hun hældte væk fra ham, bare for en sikkerhedsskyld, hun viste ikke helt om han havde tænkt sig at rive armen af hende. Det havde hun været ude for engang og det havde ikke været så rart.

Han så bedømmende på hende og grinte så lidt
"Tja, det kan man jo aldrig vide" sagde han
"Men måske lidt, fornemmer jeg" han sparkede en sten væk og trådte på en gren der knækkede.
"Kender du stedet godt?" han så på hende
"Vil du vise mig lidt rundt?"

"Jeg kender kun skoven en smule, det er ikke så længe siden jeg kom her til"svarede Sisca med et svagt skuldertræk. Det var ikke så længe siden at hun var flygtet fra sit gamle liv, betød det egentlig.
Hun så på ham og skiftede igen vægten til den anden fod, men hurtigt tilbage igen.
Selvom hun var venlig over for de fleste hun mødte, var hun stadig ikke så van til sit nye jeg, og kunne ikke styrre det helt så godt. Også derfor hun holdte sig væk fra byen og andre. Hun rendte bare rundt ude i skoven, dag og nat. Men hun sørgede altid for at hendes tøj var rent. Badet i søen, som lå i nærheden og/elller tog lidt fra tøjsnorer.

"Javel ja" smilte han og så på hende mens håret stille gled på plads ned foran øjnene.
Det var tydeligt det kun havde mødt en kam få gange siden han var blevet varulv.
"Skal vi så kigge os omkring sammen?" smilte han indbydende.
Han så sig lidt omkring og tilbage på hende, der var nok ingen fare på færde, så det kunne de vel godt? Men han vidste jo ikke hvad hun tænkte.

Sisca smilte venligt og så kort op mod træernes kroner. "Jo, det kunne vi vel godt"svarede hun med et smil og så på ham igen.
Hun kendte halv delen af skoven, det der lå omkring byen og så midten af skoven, hvor der var en lille sø.
Hun lod sine øjne glide hen over træerne og buskene rundt om dem, hun viste ikke rigtig hvilken vej hun skulle tage, om han ville ind til byen? Eller om han ville se skoven.

Han gik den vej der førte væk fra byen og videre ind i skoven, selv kendte han jo ikke rigtig skoven, han havde været igennem den da han kom til stedet, men der havde han rendte lidt rundt på må og få for at finde et sted at holde til.
Han havde så valgt her, selv havde han ikke kendt stedet og derfor mente han at ingen derhjemme måtte have kendt til den, så de ville nok ikke lede efter ham her, vis de da gjorde det.
Men de var nok også allerede skræmt for vid og sans.
Han nynnede lavt for sig selv
"Jeg kan ikke huske, har jeg spurgt om hvor længe du har været her omkring?" spurgte han og så på hende

SIsca fuglte efter ham da han begyndte at gå videre ind i skoven. Han ville nok se skoven, tænkte hun og smilte skævt
Hun så på ham igen, da hn begyndte at snakke til hende. "Nej det har du vist ikke"svarede hun med et smil og kløede sig fraværende i håret.
"Men jeg har været her i omkring en..to måneder"tilføjede hun venligt og skull elige tænke sig om. Hun havde ikke været der særlig længe.

"det var da ikke så længe" smilte han og så lidt frem for sig mens de gik lidt.
Han så sig lidt omkring,selv om det var mørkt fik han alligevel et rimeligt godt billede af skoven.
"Arbejder du så som noget?" spurgte han og så på hende igen da han var færdig med sine tanker

//undskyld det korte svar, har bare svært ved at finde på så meget mere//

"Jeg er ardejdløs"svarede Sisca venligt og så på ham. Hun gik mere i sine egne tanker og så ikke rigtig på skoven.
"Jeg kan ikk erigtig styrre mig, hvis mit humør ændre sig for hurtigt, så jeg undergår ligesom andre intil videre"tilføjede hun emdet lille skuldertræk, somom det ikk evar det helt store.
Hun så ned på sine føder, som var bare. "Har du selv et arbejde eller?"spurgte hun bare for at der ikke skulle opstå en pinlig tavshed mellem dem.

"nææ, det har jeg ikke" svarede han lidt langtrukkent.
Han havde besluttet sig for at blive smed, et typisk job for en som ham, men så havde det hele taget en drejning og han var blevet varulv.
Først var han mødt op på skolen, men siden blev han væk og til sidst droppede han helt ud uden at give en rigtig forklaring, selv om de nok var lidt undrende, for i følge hans karakter var han jo god nok.
Men man skulle ikke altid lade sig snyde af ting som f.eks. karakter.

Sisca nikkede og smilte stadig venligt. "Okay"sagde hun og trådte over en rod der stak over jorden foran hende.
"Har du tænkt dig at få et job?" spurgte hun bare for at holde samtalen igang, og nu da de alligevel var igang med job emnet kunne hun lige så godt foresætte det lidt endnu.
Hun trak sine fingre gennem det lidt uglede hår, det hangt løst ned over hendes skuldre.

Han tænkte lidt over det.
"Tjo, når jeg får lidt mere styr på det hele" smilte han
"Føler det er lidt...tja, kedeligt måske? Vis man bare skal rende rundt hele livet fordi man... er noget andet" forklarede han lidt og smilte.

Sisca nikkede og så kort op mod træernes kroner.
LIge nu havde hun ikke planer om at få sig et job, for det første at hun ikk ekunne styrre sig ordentligt og så fordi hun ikke viste hvilket job hun skulle vægle som ikke ville kede hende ihjel.
Hun så på ham igen "Er der noget som du gerne vil arbejde med? Eller har du tænkt dig et finde noget tilfældigt?"spurgte hun venligt og lod blikket glide rundt på de træer og buske som de gik forbi.