Natteløb //Yuchi//

De mærkerøde øjne var rettet ligeud, træerne susede forbi. Det rødbrune lange hår var løst og dansede i vinden. En skikkelse af en ung kvinde kom løbende gennem mørket. Ærmerne på den sorte bluse, som kvinden bar, var skubbet op til albuerne, så man kunne se hendes blege hud på hendes arme. De lange slanke ben var beklædt med mørkegrå jeans, som sad stramt og tæt ind til hendes hud. Hun satte farten op hun var på vej til skovens midte. Hun viste at der var en lysninger der, da hun havde været der før. Hun havde lige været på jagt, en vellykket jagt.
Hun sussede af sted mellem træerne og stoppede så pludselig op. Hun stod midt i lysningen. Træerne stod i en stor cirkel rundt om.

yuchi kom sussende lige forbi en han løb videre og var hurtigt væk han havde lige været på jagt og væk i nogen dage han var som sædvanligt i sort yuchi løb og løb han satte farten op og rundede perfekt om et træ og var nu på vej tilbage han stoppede mellem nogen træer han kunne se ind i midten i den store bare cirkel men gik ikek ind han iagtog det hele udefra havad der foregik

"Godaften Yuchi" Maria Louise havde efterhånden mødt ham et par gange og kendte hans fært ud og ind. Hun satte sig ned i skræderstilling på det fugtige græs. Hendes røde øjne var rettet i retning af Yuchi. Hun viste at han ikke var fjendtlig, og var derfrt ikke længere så meget på vagt over for ham som hun havde været i starten.

" hej maria "" yuchi gik længere frem og stod nu i udkanten af cirklen og så på hende han knækkede sin nakke han vidste hun ikke kunne lide når han gjorde det men han trængte bare til det han genkendte hende på både fært og stemme han strammede sit tørklæde og så på sin halskæde der forsstillede en hammer med et hoved ikke noget man så tit

Maria Louise sendte ham et lettere irriteret blik, da han knækkede nakken. Hun havde den lyd.
"De ved at jeg heder når du gør det der"sagde hun anklagedene, selvom hendes stemme ikke kunn elyde helt oprigtigt, da en anklagende stemme ikke passede sammen med en som lød ligesom kirkeklokker.

han små grinte " jep det ved jeg men jeg kunne ikke gøre fro det og undskyld din stemme lyder sjovt når du lyder anklagede " han grinte videre små grinte videre mens han så på hende hans øjne var dog kølige som de plejede

Maria Louise rystede svagt på hovedet, som en mor der opgiver at få sit barn til t lystre.
"Og de lyder stadig som et barn"sagde hun og lagde håndryggen ned mod sine knæ. Hun lukkede sine øjne og så ud somom hun mediterede.

han rystede kort på hovedet " det blir jeg nok ved med i lang tid endnu du må vel lære dte jeg lyder som et barn og du mediterer noget jeg ikke kan se hvorfor folk gør bare sidde der og glo i en eller anden åndsvag stilling nu vil ud måske sige mig imod men det er min mening og den laver jeg ikke om " sagde han

En sjælden latter, af et brus af kikkeklokker, forlod Maria Louise's læber. Hun åbnede øjnene og så på ham.
"Se nu lyder de som en voksen"sagde hun med sin kirkeklokke stemme og lod sine hænder glide ned i sit skød, hun blev siddende og så op mod ham.
"Men har de nogenside prøvet at meditere?"spurgte hun så og lagde hovedet en smule på skrå, så hendes rødebrune hår faldt ned over hendes ene skulder.

hna brød " ud i latter skulle jeg gøre noget ejg syntes er latterligt aldrig det ville jeg aldrig gøre " sagde han og holdteop med at grine han så på hende med et løftet øjenbryn

"Se nu lyder de som et barn igen" sagde Maria Louise og rejste sig op og børstede lidt græs af sine bukser.
"Du kan ikke kalde noget som du ikke har prøvet for latterlig"sagde hun i en moragtig tone fald.

" tsk..... det kan de da høre jeg kan " sagde han og rollede med øjnene det var da ikke så svært at se man sagtens kunne sige noget var latterligt uden man havde prøvet dte dte var da ligesom ffolk troede ikke på væsner det havde yuchi hvertfald ikke gjordt før han selv blev til en folk avr latterlige hvis de nikke troede på sådan nogen eller hvis de troede på det var det det skulle man opleve noget før man kunne kalde det latterligt hans tanker flød rundt helt volapyk selv for ham han var ved at blive svimmel som de farede rundt

Maria Louise rystede igen svagt på hovedet af ham. Hun opgav at få noget fornuft ind i hans hoved, hun ville ikke spille hans mor. Nok mest fordi hun ikke viste hvordan man var mor og så fordi at hun ikke knyttede sig til andre.
Hun satte sig igen ned på det fugtige græs.

yuchi rystede på hovedet af sig selv og satte sig ned og lænte sig op af træet han lænte sig godt tilbage og så op og lukkede så øjnene

Maria Louise så på ham og rystede stadig svagt på hovedet, så hendes hår svingede en smule frem og tilbage.
Hun lagde igen håndryggen ned mod sine knæ og se lige frem, hvorefter hun lukkede sine øjne.

han åbnede hurtigt øjnene igen og så på hende han rystede bare på hovedet

"Man kan gå glip af meget, hvis man bare tror og ikke ved"sagde Maria Louise, med lukkede øjne og blev siddende i sin stilling.
Hun nynnede svagt, så svagt at kun hende selv kunne høre det selvom Yuchi var en vampyr ville han ikke kunne høre det.

" måske pg måske er der så folk der prøver mere men vi andre kan stå ved siden af og se dem der ser åndsvage ud som dem der mediterer eller dyrker yoga " sagde yuchi

"Måske tænkte din skaber sig ikke om for han stoppede din udvikling"sagde Maria Louise og åbnede sine øjne og lagde håndfladerne ned mod knæerne.

" hvad snakker du om " sagde han

"De folk de snakker om er børn, kun børn siger nej til en ret fordi den ser uspislig ud. Men når de er blevet ældre tør de spise af det og finder ud af hvad det var de gik glip af"sagde Maria Louise med en kedsomlig stemme og rejste sig langsomt op mens hendes bilk hvilede på ham.

" men man oplever det meste s0om barn man tør ikke så meget som voksen jeg blev forvandlet på det rigtige tidspunkt " sagde han og så nok lidt irriteret på hende

"Som barn oplaver de det et barn skal, som voksen oplever de som voksen skal"sagde Maria Louise stadig med en kedsomlig stemme. Hendes blik hvilede stadig på ham. "På et tidspunkt har de oplevet hvad de skulle som barn, men det der følger efter vil de ikke opleve"

" visse ting behøver man ikke opleve for at vide hvordan et ganske normalt liv går dag efter dag med stress så jeg skam glad for jeg kan gå som en på 13 " sagde yuchi og han mente det

"Det er sådan et barn ser på det, men sådan er det ikke for alle" sagde Maria Louise og lukkede sine øjne halvt og satte tommeltot og pegefinger mod næserykken, som en forælder der var blevet træt af at diskutere med sit barn.