en gåtur om natten

Da Sophie og Yuchi havde gået en smugle stoppede hun og og satte sig på knæ og børstede lidt skov bund af nogle bloddonor poser der var helt fyldte. Hun tog hurtigt en op og kastede den bagud, ufoventet, til ham og tog selv en mens hun håbede han greb posen og den ikke bare sagde plask i hans hoved.
Hun rejste sig så op og stak et sugerør i posen og lod røret føres op til hendes mund og begyndte at tage blodet. Derefter kiggede hun op på Yuchi og smilede mens hun rakte et sugerør til ham. Det kunne godt nok se lidt barnligt ud, men hvis man bare satte tænderne i posen sprang den og blodet var gået til spilde.

yuchi så posen og tog hånden op o greb den så let som ingen ting derefter han han imod suerøret og stak det i posen han tog det derefter op til munden og drak det eller begyndte at drikke alt imens han holdte øje med sophie hun ahdvde været klar til at dræbe ham en agng og hun kunne sagtens finde på at gøre det igen troede han hvertfald så han var helt tiden på vagt overfor hende

Sophie tog sugerøret væk fra munden og så på den allerede tomme pose og lagde den på jorden og begravede den under skovbunden. Hun smilte blidt og kiggede tilbage på ham, "Såeh," startede hun og vidste opmærksomheden allerede var rettet mod hende, "hvor længe har du så gået på jorden," spurgte hun og kiggede ned på hendes rene hænder hvorefter hun tog sine hænder ned til siderne og gik hen til ham på en lidt forførende måde.


//Skal lige i bad. og krea'en gik fra mig igen..//

han fik tømt posen og gravede et hul med foden smed posen ned ig og dækkede den igen " i 213 år ja jeg har været vampyr i 200 år " sagde hande og underede sig lidt over at hun gik over til ham igen han stak hænderne i ommerne igen og tog den kølige facade på igen

Sophie smilede blidt til ham, "Det var ikke så meget," sagde hun og grinte blidt og kiggede kort over på et træ og så på ham. Sophie stoppede op ikke langt fra ham mens hun smilede blidt.

" nej men altså amn dør jo aldrig nogen gange kan det være irriterennde andre gange meget godt " sagde han "hvor lang tid har du så gået rundt på denne planet[b] " spurgte han og hævede det ene øjenbryn

"Jeg blev bidt som 17 årig," forklarede hun til at starte med, "men har været på denne planet i 413 år," sagde hun og sukkede kort. Dog havde hun ny livet som det var.

//Ikke meget krea//

" jeg blev bidt som 13 årig og levde så videre i danmark i en lille by der hed benløse og så flyttede jeg hertil " sagde yuchi hurtigt men tydeligt stadigvæk

//ingen kreativitet//

Sophie nikkede så af hans information, "Jeg boede i Italien før jeg kom her til," sagde hun og smilede blidt til ham og kiggede så væk og begyndte at gå. Sophie kunne ikke holde ud at stå stille. Der skulle ske noget!

//Det blev lidt bedre...//

" jeg har hørt om italien men har aldrig været der " sagde yuchi og blev satyående hvor han stod han kunne sagtens stå stille en hel dag eller sidde ned hele dagen han lavede somregl ik så meget

Sophie begyndte at gå i cirkler foran Yuchi.
"Har du aldrig været i Italien," sagde hun højt og forundret. Før Sophie blev bidt havde hun været i rundt i hele verden. Det var det der fik hende til at være så hurtig. hun havde gået og løbet så meget før i tiden og det havde styrket hendes muskler. I sær i kina.
"Jeg har altså været rundt i hele verden," sagde hun og spærrede øjnene lidt op og stoppede en af cirklerne foran Yuchi. Hun var helt måløs over han ikke havde været andre steder.

//Ps. Vi skal skrive 5 linjer mindst.//

" ehm jeg har aldrig været i italien men jeg har været rundt i usa har næsten boet i alle stater (staves?) men har aldrig været i italien men i usa boede jeg i fra da jeg vr 0 til jeg var 13 blev frovandlet på min egen fødselsdag og har du virkelig været rundt i hele verden " sagde han og så på hende altså der skete ok meget i usa men man skulle ik tro han havde boeet der men det havde han han var nemlig utrolig tynd men han fejlede dog intet han spiste eller drak det han skulle

Sophie nikkede hurtigt, "Fint nok, at du har boet i næsten alle stater," sagde hun og nikkede blidt til ham.
"Hvor trist at blive forvandlet på sin fødselsdag," sagde hun med lidt følelse, dog blev hun en nyfødt vampyr få minutter før hun skulle giftes. Brylluppet blev derefter afsluttet da salen blev tømt for mennesker da Sophie var gået ind i salen og drukket alle gæsternes blod og derefter knækket nakken på dem.
Sophie rystede en smugle da et flashback kom lige i hovedet på hende. Hun ville ikke tænke på den gang!
Hun tog sig til tindingerne og klemte øjnene sammen.
Tog hænderne ned igen efter lidt tid, imens åbnede hun øjnene, selv om man ikke kunne se dem, "Undskyld, bare lidt hovedpine," sagde hun og smilte blidt.

han trak en smule på skuldrene " jeg ved nu ikke om det er så fedt at have boet så mange steder og nej det var ikke så rart at blive frovandlet på sin fødselsdag men så i år kunne man fejre 3 års fødselsdag igen og at man har været udødelig i 200 år det er faktsik pænt nice nogen gange at være udødelig " sagde han det begyndte at blæse mere det kunne amn se på hans skjorte men han var faktisk ligeglad dog blev ahns smil mindre køligt når amn lærte hende at kende sådan nogen ludne eæller snakke med hende var hun faktisk okay sådan havde andre det sikkert også med yuchi

Hun svarede ikke rigtigt men lavede bare et yndefuldt løft med hovedet. Da vinden kom til dem fjernede den hendes pande hår helt fra hendes øjne og hendes ene smukke, farlige, truende blodrøde øje var som før, men det isblå øje var blevet mørkeblåt. Mere varmt og venneligt end det før havde fortalt.
Hvis Sophie havde været menneske ville hun begynde at græde. Men hun var stærk. Hun lod som ingen ting. Hun glippede lidt med øjnene.
"undskyld mig," sagde hun hvorefter hun lynhurtigt forsvandt. Dog gik der ikke lang tid før hun var tilbage.

yuchi var blevet stående han havde dog lavet et lille nik med hovedet da hun ahvde sagt 'undskyld mig' "hvad skulle du " spurgte han han var vel abre blevet nysgerrig han havde hævet sin ene øjenbryn men beslutede at sætte sig ned så han satte sig ned op af et træ og så op på hende han havde det ene barn strejkt og det andet bøjet sådan som han så tit sad når han sad ned på jorden

Sophie smilede blidt, "jeg skulle bare have lidt luft i hovedet," sagde hun med du smil på sine let røde læber. "Kan vi ikke gå lidt rundt, spurgte hun. Og håbede på et klart ja. Hun skulle bare gå lidt rundt og få noget andet i tænkerne. Hun kiggede kort om sig og smilede blidt. Ingen. Men stilheden var dræbende.


//Kan ikke skrive mere.//

" vi kan da sagten sgå lidt rundt jeg trænger aligevel også til at gå lidt mine ben sover " sagde han og rejste sig med en hurtig bevægelse han smilte en blanding af køligt og normalt smil til ehnde og så på hende " hvor går vi så hen " spurgte han og havde igen hævet det ene øjenbryn det gjorde ahn yiy han vidste ik hvorofr han syntes måske det så godt ud ellers gjorde han det vare uden rigtigt at tænke over det

Hun smilede blidt og nikkede, "Godt at vide," sagde hun og og begyndte roligt og begyndte at gå roligt, "Og nej, der er ikke et bestemt sted," sagde hun og smilede blidt.
"Jeg hader tavshed," mumlede hun kort for sig selv, næsten ligeså lavt, så man skulle tro hun tænkte.
"Har du nogen ide," spurgte hun og smilede blidt til ham.

yuchi trak en msule på skudlrene " nej vi kan måske bare gå lidt rundt og hvorofr hader du tavshed jeg mener der er da ikke noget galt med tavshed der er mange der holder tavsheden mange kan ikk lide at snakke med fremmed altså du er jo stadig fremmed for mig " sagde han og smilede let han gik efter hende stille og roligt

Sophie smilte blidt til ham, "God ide," gentog hun og kiggede frem for sig mens hun skulede frem... Hun var enlig ikke så tryg ved skoven. Selv om hun var sindssyg med pistoler så havde hun også nogen gange med at være utryg. "Vil bare gerne snakke, så man kan komme videre i livet, og så vil jeg også gerne hurtigt få det, som du kalder det, en fremmed over til en ven.... Eller fjende.." sagde hun og smilte blidt.
"Det er det der modsiger dit spørgsmål," sagde hun og smilte blidt til luften, "Nogen elsker tavshed fordi de er generte og ikke kommer hurtigt til at finde ud af om folk er venner eller fjender." sagde hun og skulede hurtigt tilbage til Yuchi. Sophie var ved at blive sur og ophidset. "Generte kommer ikke til at kunne kæmpe godt fordi de ikke tør at gøre særlig meget," knurrede hun, "Generte kan ikke distrahere sin fjende fordi de er generte. Generte kan ikke lige pludselig distrahere sin fjende ved at tage personen på brysterne eller pikken," sagde hun næsten hvæsende hvor efter hun hurtigt strakte armen skrå op i vejret, og ud til siden, hurtigt fik hun fat i en tyk gren og knækkede den langsom i flere stykker, "Generte tør ikke noget og derfor dør de lige når ens lille pige har mest brug for en," sagde hun og hendes stemme begyndte at ruste. Hun blev mere og mere ked af det da hun omtallede hendes mor, som hun var før hun døde. Hvis Sophie havde været et menneske havde hun grædt helt vildt. Men det kunne hun jo ikke...

han trak en msule på skuldrene " vi snakker vel ikke om generthed nu vel og deusden plejer man ikke og gøre sådan og venner og fjender hmm hvad vil du så heæst kalde mig mig ven eller fjende " spurgte han og sån på hende han gik dog stadig eter der var nogen meter melem dem yuchi bed sig en smule i læben

Sophie tænkte sig ikke meget om før hun svarede, nærmest som om hun havde øvet sig på hvad hun skulle svare, "Lige nu svinger du meget frem og tilbage," sagde hun og smilede ud i luften mens hun lod en let, sød, smuk leende stemme komme ud mellem hendes let rosa røde læber.
Sophies humør svingede selv så det var vel meget forskelligt hvad hun syntes om ham. Hun kun jo også blive binde gal på sin mor, selv om hun ikke var til stede.
"Lige nu ligger du lige lidt over grænsen til fjender," sagde hun og smilede blidt mens hun tænkte.

hmm " hmm fjende lige nu okay så det er jo din beslutning og den kan jeg ike lave om på " sagde han men opdagede først nu at han mumlede det han gad dog ikke sige dte igen så han sagde ik mere så abre lidt rundt mellem træerne

Sophie smilede blidt til Yuchi og kiggede ham overskuldrene, "Noget du har lyst til?" spurgte hun roligt og lukkede øjnene mens hun stoppede op og vendte sig rundt mod ham og åbnede igen sine smukke gemte øjne og kiggede på Yuchi.

//Argh! Kreasigt/