The Lonely Girl

Maria Louise gik rundt nede ved stranden. Månen kastede et blegt lys ned over sandet og hendes hud, som lyste kridhvidt i skæret. Hun gik med sine slidte sorte sko i hånden, de havde fulgt hende i mange år nu, og var et af de få minder hun havde fra den gang hun levede rigtigt. Hun kastede et kort blik op mod den lysende måne. Kun nogle enkelte stjerner blinkede ved siden af månen. Det måtte være midnat nu.
Det trak i hende mundvig, da hun genkendte sin ven. Den havde fulgt hende gennem ondt og godt. Den ville aldrig forlade hende. Hun slap månen med sine røde øjne og så ned i det hvide sand i vandkanten. Den lette vind tog i hende rødbrune lange hår, og fik det til at danse en stille dans om hendes smalle ansigt. Hun havde et par mørkeblå jeans på og en sort top, der sad en smule stramt om hende. Hun frys ikke, selvom den lette vind var kold mod huden. Hun mærkede ikke kulden, det havde hun ikke gjort længe, ej heller havde hun mærket varmen fra solen siden den skæbne svangers dag.
Hun fortsatte langsomt langs strandkanten, men de røde øjne rettet mod sine fødder.

En ung skikkelse sad på en stor sten som lå lidt ude i vandt og så op mod himlen, man ku godt undre sig over hvad sådan en ung fyr lavede ude midt om natten men vis man kendte hans sande jeg vidste man det klart, for den unge fyr var ikke bare en almenlig fyr men en ret ung vampyr som blot sad og betragte månen, Kellan var hans navn og han var 26 år, han så op på månen og sukke koldt*kom nu med noget mad*tænkte han køligt imens han blot så på månen med et iskoldt blik i de isblå øjne som skar gennem folk og gik lige i sindet på dem eller det sku man tro men hans øjne var ikke farlige men det var hans styrke, han var iført et par jeans samt og elers havde han intet andet på, hans hud skinne let i månens skær fordi den var så bleg, man ku se hans ret så flotte ventrænet overkrop fordi han igen bluse havde på, man sku tro han frøs men det gjor han slet ikke da han slet ikke ku mærke kulde eller varme.

Maria Louise fortsatte en stykke endnu, inden hun med et ryk stoppede op. Vinden havde ført en fært med sig og havde ramt hende som et piskeslag. Hun så rundt og var allerede på vagt. Hun så ud i vandet hvor færten kom fra. En ung vampyr han sad på en sten. Maria Louise gik langsomt baglængs væk fra vandet. Hun var altid på vagt over for fremmede og i sær store vampyr hanner. Hun havde engang opblevet hvor galt det kunne gå med veltrænede vampyr, når hun selv var 'svagere' en andre vampyrer var. Men hun var hurtigere, så hun kunne nemmere stikke af når det så ud til at hun ville så tæsk.
Hendes røde øjne hvilede på den unge mand, mens hun med langsomme skridt gik baglængs og var hele tiden på vagt for om han skulle opdage hende.

Kellan lukke øjne og snusse lidt da en skarp lugt rtamte hans næse*vampyr*tænkte han atomatisk hvorefter han åbnede øjne og rejste sig langsomt op på stenen og vendte omkring så han ku se ind på stranden, han fik hurtigt øje på en kvindlig skikkelse som gik bagud et stykke fra ham, han slikke sig let om muden ved tanken om blod"kom her"sag han så med en kold samt forførende stemme som gav en trang til at man ville tætter på ham så tæt på som muligt og det var en evne han elske fordi han ku lokke et bytte til sig som var det en trofast hund, han så enligt ret så hot ud og ligne en model ret meget men man sku ikke skure hunden på hårne for han var en farlig person inde under hans hud inde i hans sind som var vitrklig koldt.

Maria Louise stoppede op og så på ham med de røde brændene øjne. Hun følte en trang til at gå nærmere, men hende flugt instink sagde hende at der kunne komme ballade. Hun lægnte sig en smule forover og så stadig på ham, med et vagtsomt udtryk. Hendes rødbrune glatte hår faldt ned over hendes skuldre og hangt ned om hende ansigt. Automatisk blottede hun sine hugtænder, og væssede lavt af ham. Hun regnede ikke med at en lille væssen ville skræmme ham væk, men nogen blev mere forsigtige når hun gjorde det og blev derfor hvor de var.
Hun sagde intet da hun gik to skridt frem mod ham. Hun ville nærmere, men også væk fra ham. Hun rettede sig en smule op, klar til...løb.

Kellan betragte hende nøje hvorefter han hoppe fra steen og hen på land igen dog ikke tæt på hende men ved vandkanten, han så stadig på hende "kom nærmer, sig mig dit navn?"sag han stadig med den stemme der lød lokkne, han betragte hende nøje for at se om han fik lyst til at drikke blod fra hende eller nmåske ville han heller ha sex men først sku han ha hende tætter på og lokket i sin fælde så han nemmer ka få fat i hende, hans øjne gav hende flere elevaterblikke og han væsse tilbage dog med et mer kraftfuldt væs.

Maria Louise trådte et enkelt skridt nærmere og skar tænder, da hun læste hans tanker. Hun bøjede sig igen en smule frem og væssede igen af ham, med blottede tænder, som lyste i månens blege lys.
Hendes mund åbnede sig halvt, som ville hun sige noget, men så snart han ikke længere sagde noget, søgte hun bagud igen. Der ville sikkert komme problemer ud af dette.
Hendes røde øjne slap ham kun et kort øjeblik. Hun skævede til skovens begyndelse længere henne af stranden. Hun ville nemt kunne nå det og lade sig forsvinde mellem træerne. Hun så igen på ham.
"Maria Louise" Et brus af kirkeklokker lød, da hun talte. Hendes stemme var lige så lokkende som hans, vis ikke mere. Men hun havde aldrig lært at bruge den, da hun altid forblev tavs det meste af tiden.
Hun tog vagtsomt et skridt til siden, og var opmærksom på hans mindste bevægelse.

Kellan betragte hende nøje men åbnede så munden så hans skarpe tænder blev blottet hvorefter han udstødte et væs som kom dybt nede fra maven og var ret kraftfuldt hvorefter han så nikke svagt "Kellan "svarede han med denb dybe lokkene stemme hvorefter han trådte et skridt fram mod hende"kom her, kom nærmer"sag han forførende og stak hænderne i lommen så hun ville tro at han ikke var til stor fare men han ville hurtigt ku få hænderne op igen.

Maria Louise's røde øjne lynede svagt, da han igen talte til hende. Hun havde blottet sine tænder og væssede truende, da hun modstræbende gik nærmere, hun kunne ikke lade være.
Hendes øjne flakkede igen til skoven hundrede meter der fra. Hun villle nemt kunne nå det. Hun så på ham igen og stoppede op fem meter fra ham. Hendes tænder var stadig blottede og sammenbidte. Da hun opdagede at hun var alt for tæt på ham, gik hun med vagtsomme skridt baglængs i retning af skoven. Den eneste lyd der kom fra hende, var den truende væssen, der skulle få ham til at gå.

Kellan tog sig ikke af hendes væssen han havde hørt være væsen end hendes så den skræmte ham ikke et spor, han væsse tilbage"prøver du at flygte"sag han koldt og lo så en ret kold samt høj latter som gik gennem mav og ben, han snerre så gen og gik et skridt fram med åben mund så hans tænder tydligt ku ses og han væsse igen, hans væs var advarne samt ret skræmmne fordi de var så dybe og høje, han prøvede og læse hendes tanker og hørte tydligt ordet flugt me sag intet så blot koldt på hende.

Maria Louise væssede som en kat og gik et skridt tilbage, da han gik frem.
"Hvorfor opsøge problemer, som man ved at man ikke kan klare"sagde hun med en stemme der var iskold. Efter som hun ikke var lige så stærk som andre vampyr, plejede hun bare at smutte inden der kom problemer. Faktisk var det ikke rigtig Kellan der var det store problem, det var hende selv. har man en evne som man ikke selv kan styre, vil den skade alle omkring én og én selv.
Hendes blik hvilede stadig på ham, mens hun trak sig længere væk fra ham.

Kellan væsse af hende"hvorfor tror du jeg vil skabe problemer?"spurgte han køligt imens han gik et skridt fram igen og så fast på hende og vis hun løb ville han selv løbe efter hende for han var sulten efte blod og vampyr blod var skønt det vidste han fra den dag han blev forvanlet han bedte faktisk selv om at blive bidt og blive til en blodsuger, han frygte ikke noget og vis han gjorde ville man aldrig ku se det på ham for han skjulte alle føelser undtagen koldhed.

Maria Louise så bare på ham med et koldt blik, der borede sig ind i hans, mens hun langsomt trak sig baglængs væk fra ham. Hun skar tænder af ham da hun læste hans tanker, mens hun endnu en gang skævede til skoven og så der efter på ham igen.
"Alle mænd skaber problemer" svarede hun bare koldt og væssede en sidste gang af ham, inden hun snorede rundt om sig selv og satte i løb mod skoven.
Selvom hun var ked af at være svagere end andre vampyr, var hun glad for at hun var hurtigere end andre vampyr.

Kellan snerre hvorefter han væsse højt"kvinder skaber sku fler problemer"svarede han iskoldt og så på hende men da hun satte i løb væsse han vredt og nu var det nok nu sku han vise hende, han satte i løb efter hende godt nok var han ikke så hurtig som hun men han var udholden og utrolig god til at springe så når de kom ind i skoven ville han jagte hende oppefra og vendte på hun ville blive træt om så det sku tag en hel dag ville han ha fat på hende.

Maria Louise væssede arigt af ham, da han fuglte efter hende. Det trak i hende mundvig, da hun læste hans tanker. Hun løb så hurtigt at hendes fødder næsten ikke rørte sandet under hende. Lige som hun nåede det første træ, så hun sig tilbage over skulderen, mens hun stadig løb. Han sakkede bagud, men ud fra hans tanker, var hun stadig ikke i sikkerhed. Hun så fremad igen og forsvandt ind mellem de første par træer. Hun sussede forbi dem med så høj fart at flere af bladene på jorden blev løftet op i luften og skjulte hende. Hun drejede af ved et tyk træ. tohundreogtreogtyve meter foran hende var kløften. Hun var langt foran ham og ville nemt nå kløften, inden han indhentede hende.

Kellen løb efter hende i sit tempe men da han trådte ind i skoven hoppe han med lethed op i et træ og fortsatte jagten efter hende ved at hoppe fra træ til træ og gren til gren imens han fulgte hendes lugt, han væsse lidt imens han hoppe vidre over på en anden gren, han stoppe kort op og snusse lidt til han fange hendes fært igen hvorefter han hoppe vidre.

Maria Louise satte farten op, i takt med at hans fært kom nærmere. Hun så sig kort over skulderen, men hun kunne ikke se om følge efter sig mere. Hun løb stadig i retning af kløften, og nu var der kun hundrede meter mellem hende og kløften. Hun ville kunne slette sin fært i vandet. Hendes lange rødbrune hår hvirvlede rundt, i takt med hende hurtige skridt og toppen hun havde på flagrede en smule i bunden. Hun så målrettet mod kanten af kløften, da hun var halvtreds meter derfra. Hun viste at han ikke ville kunne nå hende endden hun nåede kanten, han var for langt bagud.

Kellan fulgte hendes fær og hoppe vidre fra træ til træ men stoppe så kort op og snusse let for at være sikker på han havde færten af hende hvorefter han hoppe vidre, hans stærke krop gjor det nemt for ham at gribe fat i grene og hive sig op på grene eller at svinge sig i arme, han væsse lavt og han mærke tydligt jagt instinket kom op i ham og gjorde ham konceteret om kun hendes lugt.

Maria Louise sussede gennem luften og stoppede op lige som hun nåede kanten af kløften. Hun så ned i mod det sorte vand, der var næsten hundrede meter ned. Hun vente sig om, så hun havde ryggen til kløften. De røde øjne gennemsøgte skoven. *Han giver ikke så let op* tænkte hun og trådte baglængs så hun stod lige på kanten. Hans fært nærmede sig hurtigt. Hun lod sig falde baglængs ud over kløften. Hun skød i gennem luften som en pil og ramte vandet lydløst. Vandet skjulte hendes lugt og hende selv.

Kellan hoppe fra et træ og ned på jorden hvor han lanede som en gepart på jagt hvorefter han rejste sig op og gik hurtigt hen til kanten hvor han ku ugte hun havde været, han udstødte et væs så højt at det gav genlyd mellem klipperne og ku sikkert hørs ved bunden hvor vandt løb, hanm så vredt runfdt for at finde hende men ku ikke se hende og hendes lugt var væk så han udstødte endnu et væs dennegang var det højer og dyber end det andet, han satte sig ned på kanten så hhans en hang udeover imenes han så rundt med et vredt blik.

Maria Louise kunne tydelig høre hans vrede væssen og dykkede længere ned i dybet. Hun sørgede for at være lige præcis, så langt under vandoverfladen til at han ikke ville kunne se hende, mens hun svømmede i retning af stranden. Hun var næsten lige så hurtigt i vand, som hun var på land, så hun ville på ingen tid havde tilbage lagt de km, der var til stranden.

Kellan væsse flere gange før han rejste sig op og så tilbage på skoven men nikke så let til sig selv hvorefter han løb hen til et træ og svang sig op på en gren og klatrede højer op og hoppe hen på den næste gren, han var nu på vej mod stranden igen og fordi han var vred fik han mere styrke og kom hurtiger fram, hun ville måske få færten af ham igen når hun kom ind på stranden, han væsse lidt imens han hoppe vidre, han minde lidt om en gepart som klatrede i trærne men også lidt om en lille hurtig abe eller et flyveegrn.

Maria Louise nåede hurtigt stranden. Da hun kunne bunde stoppede hun med at svømme og gik i stedet for. Da vandet gik hende til livet stoppede hun op og så i retning af skoven. Vinden førte hans fært med sig og den ramte hende. Hun blev stående et øjeblik endnu, inden hun hurtigt kom gennem vandet og op på breden. Hendes rødbrune hår, var blevet mørkebrunt og vandet dryppede fra det, ned på hende skuldre og ryg. Hendes tøj klistrede sig til hendes krop.

Kellan kom hurtigt gennem skoven og stoppe på en gren i et træ ved udkanten af skoven hvorefter han hoppe ud og lanede på sandet som en gepardt hvorefter han rejste sig op og så op mod himlen*stadig nat*tænkte han kort før han så runfdt og fik øje på en skikkelse ved vandkanten, han snusse lidt og opfange hendes fært hvorefter han væsse let og gik over mod hende med faste skridt, hans øjne var koldt og hans læber var smalle og fortalte at han var rasssne.

Maria Louise så på ham og det trak en smule i hende mundvig, da hun så hvor rassende han var blevet. Hun væssede af ham, da han væssede, samtidigt med at hun gik baglængs i takt med at han gik frem mod hende. Hun var lettere foroverbøjet, så hendes våde hår hang ned foran hendes skuldre og ned langs hende ansigt. Hendes skridt var sikre og viste tydeligt hvor smidig og hurtigt hun var.
Hendes røde øjne hvilede på hans overkrop. Han var for stor til at hun ville kunne klare en slåskamp mod ham og det var hun selv klar over. En væssen sneg sig ud mellem hendes blottede tænder, mens hun satte mere fart på sine skridt.