Løbetur ved daggry

Solen var knap nok stået op, og man kunne allerede høre raske skridt mod den faste jord, der udgjorde La Grande Mountain. Hvis man lyttede godt efter, ville man kunne høre et anstregt åndedræt blandet med skridt, der blev hurtigere og hurtigere.
Ariana var normalt ikke typen, der tog ud på løbeture - især ikke så tidligt - men i dag skulle der ske en forandring. Hun ville gøre noget, der var sundt for hende for en gangs skyld. Eller måske var det bare en undskylding for at slippe ud af huset, før djævlen stod op. Djævlen, også kendt som hendes stedmor.
Ariana tændte sin iPod, tog høretelefonerne på og skruede så højt op for lyden, at hun ikke kunne høre sine egne tanker. Hun smilede og løb raskt videre.

Kellan var stået tidligt op denne morgen efter en god søvn i sin hule i skoven og var så taget på en lang løbetur mod bjergne som lå et stykke væk fra skoven, han vart som altid i sin ulveform og løb med lethed gennem skoven på de hvidgule poter imens hans tunge hang lidt id f munden fordi han blev tørstig han løb dog hvider, den ret store ulvekrop kom let igennem skoven og endte med at stå ved en sti som førte op af bjerget, han så overvejne på den men rejste sig så op på bagbene og lukke øjner hvorefter han blev forvanlet om til en ung smuk fyr med en brunlig hud og et mørkebrunt hår og et par kønne brune øjne, han havde kun et par hullet jeans på men ellers havde han ikke andet tøj på så man ku tydligt se hans muskuløse overkrop, han smilede let hvorefter han begyndte at løbe op af bjergstien med lethed i en ret hurtig fart nok en fart mennesker ikke ku løbe i.

Efter lidt tid hvor hun virkelig havde løbet til, stoppede Ariana stakåndet op. Hun lænede sig forover og så op og ned ad stien, der førte op ad bjerget. Hun lukkede kort øjnene og satte sig ned midt på stien. Hun åbnede øjnene igen og så op på himlen, der langsomt fik et orange-rødt skær. Hun smilede igen og lagde sig fladt ned på jorden. Hun stirrede blankt op på himlen.
Musikken dunkede mod hendes trommehinder og forhindrede hende i at høre noget. Hun var udmattet og gled langsomt ind i sin egen verden. Så der lå hun altså; midt på en øde sti og så fuldkommen livløs ud, men hvis man kom tæt nok på, ville man alligevel kunne se, at hun var i live.

Kellan løb vider op af stien i et hurtigt tempo, han smilede muntert og så op mod himlen imens han stadig løb men han stoppe dog op da han ku lugte et menneske et stykke fra hvor han var, han så op mod lugten hvorefter han rette sig helt op og løb igen, da han nåde op til persnen så han en ung kvinde som lå på jorden og sov eller hvad hun nu gjorde, han betragte hende let men sku så til at løbe vidre forbi hende og viodre op af bjergstien.

Ariana drejede hovedet, idet hun så en skikkelse nærme sig ud af øjenkrogen. Hun slukkede for musikken, tog høretelefonerne ud og satte sig op. Hun stirrede på personen, der viste sig at være af han-køn. "Trøjen er opfundet," brummede hun og kneb øjnene sammen. Hun betragtede ham og prøvede at regne ud, hvilken type person han var. Hun lagde hovedet på skrå. "Men det ved du vel? Eller hvad?" Hun betragtede ham fortsat.

Kellan så lidt på hende med et undrene blik men ryste så svagt på hovdet"og?"sag han roligt og kørte en hånd gennem håret"det er da tilat ikke at ha trøje på"tilføj hanm og betragte hende let"og hvem var det der lå på jorden lige før?"sag han spørgne, han var ikke helt van til at være i menneske skikkelse så han stod faktisk ikke helt rigtigt som man plejer.

Ariana hævede øjenbrynene. "Ville du også sige det, hvis det pludselig var piger, der gik rundt uden trøjer på. Nå nej ... du er jo en dreng, så selvfølgelig ville du sige sådan." Hun smilede et tomt, skævt smil.
"Det kunne jo være, at jeg lå og håbede på, at en eller anden ville komme og køre mig over?" Hun havde et glimt i øjet.
Ariana rettede blikket op mod himlen igen og virkede tydeligvis ligeglad med hans mening. Han kendte hende ikke. Hun skar tænder og missede med øjnene, da hun atter kiggede på ham.

Kellan rystede på hovdet af det hun sage"nej det ville ikke være naturligt"svarede han roligt og så lidt på hende før han så på himlen og lænede sig så ind mod klippe vægen og så igen på hende"hmm"svarede han så hvorefter han smilede let, han folde armne sammen foran sig imens han tænkte lidt over hvad han lavede, ku han ikke bare være ulv men så ville hun sikkert flygte.

Ariana hævede øjenbrynene igen. "Du er den mest unormale person af han-køn, jeg nogensinde har mødt," mumlede hun. "Normale fyre ville være vilde efter at se en pige gå rundt uden trøje på." Hun kørte en hånd igennem sit hår.
Hun tog en sten op i hånden, kastede den op i luften og greb den igen. Hun kastede den så langt væk, hun overhovedet kunne.

Kellan trak svagt på skuldren"jeg er nok bare ikke den type"svarede han hvorefter han så lidt op på himlen men så hen på den sten hun kastede med, da hun så kastede den langt væk løb han hurtigt fam og hoppe ret højt op i luftenm og greb stenen hvorefter han gik hen til klippevægen igen og lænede sig op af den, han havde et drislsk smil på læben og så hen på hende.

"Helt sikkert," sagde Ariana og rystede på hovedet. Hun kiggede forundret til, mens drengen løb efter stenen, hun lige havde kastet. Hun måbede kort, da han rent faktisk greb stenen, før den ramte jorden. Hun lukkede munden, da han vendte om og gik tilbage til klippevæggen, han havde stået op af før. "Blærerøv," mumlede hun, idet han passerede hende. Hun fulgte ham med blikket og lagde armene over kors.

Kellan smilede let og så hen på hende"syns du? det var da igen ting"sag han roligt for han ku jo lave mange ting fordi han havde styrke som en ulv og hørrelse samt lugtesans som en ulv det var faktisk ret godt, han betragte hende let hvorefter han kastede stenen op i luften hvoreftr han slog til den så den fløj væk igen, han var ikke ude på at blære sig men blot at være så menneskelig som muligt det gik dog ikke godt.

"Du er sq mærkelig," mumlede Ariana og himlede med øjnene. Hun bed tænderne sammen og lænede sig tilbage. Hun drejede hovedet om mod ham. "Hvor gammel er du overhovedet?" Hun betragtede ham med et syrligt blik. Hun havde aldrig været særlig imødekommende overfor nye mennesker - især ikke efter hendes mor døde. Hun kløede sig på kinden og betragtede ham fortsat.

Kellan trak svagt på skuldren da hun sage han var mærklig men han ku jo ikke gøre for det han var blot mere van til at være ulv end at være menneske men det ville hun aldrig ku forstå desværre"jeg er 26 hvorfor?"svarede han og så undrene på hende, han kørte en hånd gennem sit korte hår hvorefter han stak hænderne i lommen, han sukke svagt da han tænkte tilbage på den gang han blev bidt af en varulv som var gået amok på grund af fulmånen.

Ariana begyndte at le ironisk. "Burde man ikke først begynde at blive mærkelig som ... 70-årig eller sådan noget?" Hun rystede på hovedet og vendte sig om mod ham. Hun samlede endnu en sten op og vendte den i hånden. Hun så ned på den og begyndte at sidde og kaste med den. Hun fulgte den med øjnene, kastede den og greb den.

Han trak igen på skuldren"jeg ved godt jeg ikke er normal"svarede han nu lidt ireteret over at hun sag sådan nogle ting om ham når hun ikke kendte ham så godt, han overvejede igen om han sku vise hende sit sande jeg men hvad vis hun løb væk han ryste let på hovdet før han så på stenen hun kastede med, da hun kastede den op i luften greb han den hurtigt før hun ku nå at gøre noget.

Ariana grinede drilsk og kastede igen med stenen. Hun måbede atter over ham, idet han greb stenen lige foran næsen af hende, men denne gang var det ikke fordi hun var overrasket. Hun sprang op og gik hen til ham. Hun puffede til ham. "Hit med den!"

Kellan trådte hurtigt væk fra hende da hun puffe ham og af ren ulve refleks knurre han dybt, en knurren som man tydligt ku hørre var ulvsk"tag dog en ny"sag han let surt og knurrede igen, han knurrede kun for at advare men hun ville nok ikke tag det seriøst han hvde dog tænkt sig at forvandle sig snart for at vise hende hvem han var rigtigt.

Ariana trådte et par skridt væk fra ham med hævede øjenbryn, idet han begyndte at knurre af hende. "Det der er ikke normalt," mumlede hun, da det var tydeligt, at knurren ikke var menneskelig. Hun rystede på hovedet og vendte ryggen til ham. Hun gik yderligere skridt væk fra ham. Hun bukkede sig ned og samlede endnu en sten op. Hun stirrede på den og lod den falde til jorden igen med et ryst på hovedet.

Kellan så let på hende ført han smed steen på jorden og lukke øjne hvorefter han langsomt blev forvanlet til den hvidgule ret store ulv, kort tid efter stod han i ulve form et stykke fra hende, han satte sig ned og så på hende med et par gylden brune øjne som ikke blinkede, hans øre vendte og dreje sig lidt for at opfange lydne omkring ham, han lavede så et kort kurren for at få hendes opmærksomhed.

Ariana vendte sig om, da endnu en knurren lød bag hende. Hun skreg op, spærrede øjnene op og tumlede bagud ved synet af ulven. Hun slog hænderne op for munden for at dæmpe sit skrig. Hun trak vejret dybt og stirrede på den. *Du ser syner. Du ser bare syner!* Hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene. Hun klemte dem hårdt i og prøvede at finde ro i sit sind.

//Jeg skal lige spise//

//okay//

//Sådan ^^//

Kellan satte sig ned og så på hende og håbe på hun tog det fint men da hun vendte sig om mod ham skreg hun og han gik lidt bagud, men da hun lukke øjne gik han helt hen til hende og gnede sit hovdet mod hendes ben og hviftede med halen for at vise at han ikke ville skade hende bare vise hvem han rigtigt er og hvordan han normalt ser ud, han håbede dog på hun ikke løb væk nu hvor han var tæt på hende.