Den lange vandring... //Privat :: Juliet//

S: Skoven.
O: Skovens smukke natur.
V: Mørkt. Tung tåge.
T: 21:20
D: Irl...
P: Sort t-shirt. Sorte jeans. Sorte højhælede. Halskæde.


Lang inde i en skov, gik en lyshåret kvinde. Kvinden gik med halvhurtige skridt mens hun beundrede sin omverden. Kvinden havde meget flot vaniljeblondt hår som havde løftet sig bagtil. Kvinden havde en ny plukket rose i hånden med smukke, farlige, truende, blodrøde blade. Men inden i midten, der hvor bier summede ind for at få nektar, var der intet nektar, der var noget meget mørkt og tykt blod. Blodet i midten af den dryppede forsigtigt ned på jorden.
Denne rose er en sjælden rose, kun en man fandt i denne kvindes have.
Kvinden havde en hals kæde om halsen hvor der var et lille sort kors. Korset dinglede frem og tilbage til hvert af kvindens velformede bryster.
Kvindens påklædning bestod af en sort t-shirt med lidt puf ærmer, nogle sorte jeans, som lignede var malet på kvinden, og kvindens ynglings højhælede.
Kvinden var en hun vampyr, en hurtigt en. Dog var der noget andet i kvinden, noget der gjorde så hun ikke bar helt ren vampyr. Kvinden havde to pistoler i hofterne, og en masse andre der var gemt steder på hende, og så meller brysterne. Kvinden tog ikke chancer med folk omkring hende, hun ville altid have våben på sig.
Kvindens navn var Sophie. Normalt var hun meget skrøbelig indtil hun blev bidt.

En høj mørkhåret skønhed på de 17 år kom langsomt gående gennem den mørke skov, hendes hår lå vildt om hendes fantastisk smukke ansigt, hendes mørkegrå øjne var kolde og skinnede svagt i månens skær. En smuk sort strikkjole sad om hendes slanke krop og udover havde hun en lille sort uniformsjakke. Hendes krop lignede en supermodels hvilket ikke var så mærkeligt da det var lige det hun var, hendes bryster havde en størrelse der ligepræcis ikke var for store til hendes krop, hendes mave var flot og slank og hendes røv var . Om halsen bar hun en lille kæde hvori et lille vedhæng hang, dette vedhæng havde en lille grå-rød dråbe med flad bagside i midten og rundt om dråben var der rosenstængler i sølv med guld torne. Men denne dråbe var ikke af sten eller krystal eller noget i den stil, den var af blod af en af de få andre der havde haft samme race som hende. Hun sukkede dybt og gik videre ind i den mørke tågede skiv, men fik hurtigt færten af en anden vampyr, hun stivnede kort, men faldt til ro igen da en sød aroma snittede hendes næsebor, en hun. "Er her nogen?" kaldte hun og håbede på at finde denne vampyr, hun ville gerne snakke med hende...

Sophies høje skikkelse kiggede tilbage fra den tyggetåge og kunne staks se et væsen længere væk Hendes smil voksede brat. Smilet var ikke direkte venligt at se på, mere drabeligt og kærlighedstomt.
Med Sophies hurtighed, som var hurtigere end normale vampyrers, kom hun hurtigt bag kvinde, havde trukket sin ene pistol i venstre hofte og sigtet den mod kvindens bag hoved. Sophies højre hånd hvilede fast om højre pistol.
"Godaften," svarede hun kort og smilte. Hun var en normal trofast tilhænger fra Jeniery. Dog gik Sophie nogen gange over gevind og blev hysterisk drabelig. Jeniery tog nogen gange kontrol over Sophie. Ikke af nogen særlig grund, men Sophie mente selv, at det bare var for at gøre, så der blev mere kaos end Sophie allerede lavede.
Sophies muskler var voldsomme stærke.
"Sophie er navnet, og du?" spurgte hun og lød nu mere rolig. Hendes arm var ikke til at knække da hendes arm jo var strakt mod kvindens baghoved, for at hvis kvinden vendte sig og ville gøre noget ved hende blev hendes arm i hvert fald blivende som resten af hendes krop ville.
Hendes smil var stadig uhyggeligt og drabeligt.

Juliet kiggede på pigen som hun ligeså tydeligt så løbe forbi hende. Juliet havde også den fantastiske hurtigthed ligesom Sophie og hendes reflekser var der derfor heller intet galt med... Hun vendte sig hurtigt om da pigen rettede pistolen mod hendes baghoved "Godaften" sagde hun roligt og blottede de spidse hjørnetænder "Den der kan du intet gøre mig med" sagde de mørkegrå kolde øjne hvilede på hende. Hun rystede kort på hovedet og løftede øjenbrynene... Hun kunne bløde, ja, men som alle andre vampyrer kunne noget som en pistol ikke skade hende. Hun kørte en hånd gennem det mørke hår og sænkede pigens arm med en rolig, men stærk bevægelse. Hun lagde hovedet let på skrå og kiggede på pigen med nysgerrige øjne "Hurtig må man sige at du er" sagde hun og begyndte langsomt at bygge med brikker inde i hovedet på den fremmede pige *Rolig, fald ned... Du kan intet gøre hende alligevel... Hun er for snedig* der var hendes evne så forfærdelig nyttig, hun sendte tanker over i hovedet på den anden person med en forførende stemme... Hun gik langsomt rundt om pigen med hånden glidende først over hendes mave og hele vejen om på ryggen af hende "Jeniery... Ser man det" sagde hun i et roligt tonefald... Hun standsede bag hendes og lod hånden glide op over hendes ryg "Juliet"... Hun kørte fingrene på den anden hånd roligt ned over hendes hals... *Hun er ikke farlig... Bare læg pistolen væk* sagde stemmen inde i Sophie's hoved igen og den gav genlyd i Juliet's eget hoved...

Sænkede ikke pistolen selv om kvinden prøvede hun fulgte hende med rundt, "Kæft du dum," sagde hun og skulede til hende, "Sølv er noget af det der dræber vampyrer mest," sagde hun og fulgte hende rundt mens hun inogerede tankerne. Sophie lavede et hurtigt knæ med nakken og skød en gang i jorden og patronen forsvandt flere kilometer ned i jorden. "De patroner jeg har her er lavet af sølv, skabt til at dræbe vampyrer," tilføjede hun og lod så Juliet kort komme bag hende før hun vendte sig. Sophies hovedet var tom, man kunne ikke læse hendes tanker da det var sjældent der kom nogen, hun var ikke dum, hun tænkte bare ikke. Hvis det ikke lige lød dumt.
Sophie vendte sig om mod Juliet igen, "Ja, jeg er stolt tilhænger af Jeniery," sagde hun og skulede stadig til Juliet mes hun holdte sin pistol nede i et fast geb så man ikke kunne få den ud.

Hun grinte koldt over Sophie's kommentar "Eller også er det dig der er dum... Det er ikke fordi jeg er vampyr du ikke kan gøre mig noget søde skat" sagde hun og kiggede på hende med et overlegent ansigtsudtryk... Hun havde sit skjold... Hun kunne skade hende på meget mere end Sophie kunne skade hende... Juliet greb hurtigt en spidst sten fra jorden og skar et lille hul i den hårde, lyse vampyrhud og grå-rødt mebet velduftende blod piblede frem, mere velfuftende end selv engleblod "Dette er grunden... Jeg har mit skjold... Dette er ikke almindeligt blod... Sjovt nok jeg er jo ikke menneske" sagde hun med en kold stemme... Hun var normalt ikke så kold, men hun behandlede andre som de behandlede hende... Hun tog fat i halskæden om hendes hals "Hvad tror du dette er?" spurgte hun og kiggede på kuglen hun fyrede af... Hun kneb øjnene en anelse sammen og skar kort tænder... Hvis det havde været en mandlig vampyr der stod foran hende havde hun ikke taget det så roligt. Så havde hun nok nærmere hvæset og knurret af personen, da det var det hun gjorde når hun frygtede noget, men ligenu frygtede hun ikke Sophie... Ikke på nogen måde "Jamen så har vi noget til fælles... Jeniery er min skaber" sagde hun med et truende smil over læberne som hun altid havde når hun var i det ondsindede humør... Det var Jeniery der havde gjort hende til den hun var... Jeniery der havde givet hende en chance til, men det sjove ved Jeniery var at hun ikke engang var ond... Det var de folk der havde boet i byen dengang der var onde og hver gang der skete noget var det fordi Jeniery følte sig utryk...

//Argh! Har ikke lige krea nu, svare senere.//

//Okay putte ^^//

Sophie smilede blidt til Juliet da hun sagde de havde noget tilfældes, "Det har vi vel," sagde hun og løftede blikket lidt men stadig havde hun blikket på hendes øjne, "Såe, hvad laver du så herude," spurgte hun så og gik et halvt skridt baglæns då de ikke stod så tæt som før.
"Du nå være glad for dit liv," spurgte hun og var ikke helt sikker på sit spørgsmål da hun bare gættede sig frem.

//Mere krea end da startede :3//

Juliet grinte kort over hendes pludselige forandring... Hun gengældte smilet "Det ved jeg faktisk ikke... Jeg tror bare at jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele" sagde hun og lod de grå øjne bevæge sig ned over Sophie's krop... Hun bed sig kort i læben, hun savnede egentlig Jeniery en del... Hun havde ikke set hende i mange år efterhånden... Hun kiggede forvirret på Sophie "Hvorfor tror du det?" spurgte hun og bed sig kort i læben... Jeniery havde reddet Juliet fra døden fordi de var bedste veninder og den død hun redede hende fra var en død som Jeniery selv havde påført hende... Hun kom til at vælte en statue i byen ned over Juliet selvom det var meningen at den skulle vælte over nogle andre og Juliet vågnede hos Jeniery, men hun var forandret da hun vågnede...

Sophie trak på skuldrende, "Det ved jeg ikke," sagde hun og smilte blidt til Juliet, "man ved jo aldrig," tilføjede hun og smilte lidt større......................................................................................................................

//Mere kommer... Kan virkelige ikke lige nu :/ //