Gå tur i skoven... //Privat :: Marie Louise//

S: Skoven.
O: Skovens smukke natur.
V: Mørkt. Tung tåge.
T: 21:20
D: Irl...
P: Sort t-shirt. Sorte jeans. Sorte højhælede. Halskæde.


Lang inde i en skov, gik en lyshåret kvinde. Kvinden gik med halvhurtige skridt mens hun beundrede sin omverden. Kvinden havde meget flot vaniljeblondt hår som havde løftet sig bagtil. Kvinden havde en ny plukket rose i hånden med smukke, farlige, truende, blodrøde blade. Men inden i midten, der hvor bier summede ind for at få nektar, var der intet nektar, der var noget meget mørkt og tykt blod. Blodet i midten af den dryppede forsigtigt ned på jorden.
Denne rose er en sjælden rose, kun en man fandt i denne kvindes have.
Kvinden havde en hals kæde om halsen hvor der var et lille sort kors. Korset dinglede frem og tilbage til hvert af kvindens velformede bryster.
Kvindens påklædning bestod af en sort t-shirt med lidt puf ærmer, nogle sorte jeans, som lignede var malet på kvinden, og kvindens ynglings højhælede.
Kvinden var en hun vampyr, en hurtigt en. Dog var der noget andet i kvinden, noget der gjorde så hun ikke bar helt ren vampyr. Kvinden havde to pistoler i hofterne, og en masse andre der var gemt steder på hende, og så meller brysterne. Kvinden tog ikke chancer med folk omkring hende, hun ville altid have våben på sig.
Kvindens navn var Sophie. Normalt var hun meget skrøbelig indtil hun blev bidt.

Maria Louise kom langsomt gående gennem skoven. Hendes skridt var elegante, smidige og svævende. Hendes lange rødbrune hår var sat op i en høj hestehale, som svingede i takt med hendes skridt. Hun havde sine sorte jeans på, der sad stramt om hendes tynde ben. På overkroppen havde hun en hvid bluse, vis ærmerne var skubbet op til albuerne, sådan havde hun altid sine bluser til at sidde.
Mens hun stille gik, fik hun færten af en anden vampyr. Maria stoppede op og så rundt til hun havde bestemt retningen af færten, så snuste hun ind igen, lugten var blomster agtig. Hun blev nysgerrig og gik mod færten. Men som altid var hun på vagt.

Sophie fik hurtigt færten af en anden vampyr og stoppede brat op og kiggede kort rundt før fik den stærke fært af hunvampyren.
Hun begyndte at gå mod færten som blev stærkere og stærkere og stærkere. Hun havde hænderne hvilende på sine to pistoler som hun havde siddende i hofterne. Hun skulede hele tiden gennem de tæt sammen satte træer for at se om hun glemte at fokusere på andre lugte.
Da færten ikke var langt væk stoppede hun op, "Gi dig til kende," sagde hun højt med en hæs stemme.
Sophie skulle til at trække sin pistol i venstre side men lod være da hun jo lige selv havde sagt kvinden skulle give sig til kende.
Hun smilede blidt og lukkede kort øjne og åbnede dem hurtigt igen...


//Ikke så kreativt som sidst.//

Maria Louise blev mere og mere på vagt efterhånden som færten nærmede sig. Hun så igennem de tætte grene i retning af færten. Maria havde spredt sine ben en smule og stod en anelse foroverbåget, så hendes lange rødbrune hår hangt ned langs hende kinder og foran hende skulder. Hun svarede ikke da færtens eger bad om at hun gav sig til kende, det kunne hun jo selv starte med at gøre.



//Gør ikk noget, er ikke selv så krea i dag//

Sophie blev hurtigt utålmodig og skød i et af de tykke træer.
Sophies patroner var nogen af de mest kraft fulde man kunne få på denne jord. Træet fik en stor revne der hvor patronen havde ramt. Kort tid efter den havde ramt bukkede træet under og faldt til siden. Hun fik så synet af en kvindelig vampyr som stod i en meget underlig stilling. Hun sigtede mod kvinden med et vredt blik og ventede til kvinden ville kigge op, "Jeg sagde, gi dig til kende..." sagde hun og overvejede at skyde endnu en gang, bare mod kvindes pande. Men undlod at gøre det. Hendes ensomme liv blev ikke ligefrem bedre af, at hun ville skyde folk.

Maria Louise flyttede sig ikke en milimeter, da den kvindlige vampyr skød træet. Hun rettede sig bare en smule op og blottede sin tænder en smule.
Maria var ikke agrasiv, hun var bare altid på vagt og kunne hun skræmme folk væk inden der kom en kamp ud af det, ville hun være tilfreds. Men denne kvinlige vampyr så ikk eud til at ville lade sig skræmme og derfor overvejede Maria at løbe. Maria havde den svaghed at hun ikke var lige så stærk som andre vampyr, men hun var hurtigere.

Sophie ryste kort på hovedet så hendes drabelige øjne kom frem. Det kunne ligne at hun kunne springe på hende på et øjeblik eller bare angribe. Hun var selv ved at blive agressiv og blottede kort tænder hvorefter en hvæsende lyd kom fra hende. Hun ville ikke have noget i mod at dræbe hende. Men lod igen være.
Hun ville ikke sige mere eller præsentere sig for kvinden før hun selv ville gøre det og lod så sine drabelige øjne blive på kvinden.
Sophie havde normalt altid været en mege, meget stærk vampyr.
Der var ingen der havde set Sophies blik på de sidste par hundrede år. Og dette var første gang hun var ved at blive overtaget af Jeniery.
Jeniery var nærmest en kvinde der sad og spillede computerspil og Sophie var figuren i spillet. Sophie kontrollerede normalt sig selv en del, men nogen gange to Jeniery over...

Maria Louise trådte et skridt tilbage. Hvorfor var det hende der skulle give sig til kende, når det ikke var hende der kom bragende og forstyrede freden i skoven, når det ikke var hende der var agrasiv.
Hun havde næsten rettet sig helt op, klar til at løbe sin vej. Hvorfor opsøge problemer, når man viste at man ikke ville kunne klare dem alene.
Maria fjernede ikke blikket fra kvinden med pistolen.

//Skal logge, svare senere//

//Mener du at du vil skrive mere på det eller?//

//Du svare på mit sidste indlæg og så ville jeg svare på det når jeg kom på igen^^//

Sophie smilede blidt og kunne mærke frygten og blev mere glad og lettet.
Hendes skuldre faldt på plads og hun lod sine knyttede hænder blive afslappede.
"Undskyld.." mumlede hun meget, meget lavt. "Sophie," præsenterede hun sig så og håbede hun kunne få kvinden til at blive mere glad for hende.
- Sophie havde fået bekæmpet en smugle af Jenierys styrke, Jeniery fik nemlig nogen gange kontrol over Sophie og kunne 'styre' hende, men Sophie vidste alligevel hvad hun lavede.

Maria Louise stod stille og så på hende et stykke tid endnu. Da Sophie sagde sit navn nikkede Maria svagt og slappede en smule af men var stadig vagtsom overfor hende. Indtil videre var Sophie et fjendligt element, som hun skulle passe på med.
"Maria Louise"præsenterede hun sig selv og afslørrede sin stemme, der lød som et brus af kirkeklokker.

Sophie nikkede blidt til Maria Louise, "Behageligt at møde dem," sagde hun stadig koldt, lumskt og drabeligt.
Hun rettede sig op og gik roligt tættere op Maria Louise og håbede på nogen måder hun ville løbe af skræk og andre måde at hun ville blive og snakke.


//Krea'en døde...//

Maria Louise's røde øjne hvilede på Sophie, da hun nærmede sig, hun sagde intet da Sophie talte til hende.
Hun blev tit antaget for at være bange, men hun blev sjældent bange, hun viste bare hvad og hvem hun ville kunne klare og hvem hun ikke ville kunne klare. Det havde hun lært på den hårde måde.
Hun var stadig klar på at løbe, Sophie så ud til at være stærkere end hende selv, hvilket de fleste vampyr var.



//Gør ikk noget//

Sophie som selv var en hård nød som ingen havde knækket. Hun stoppede lidt væk fra Maria Louise og håbede hun snart ville sige noget.
Sophie lagde vægten på venstre ben og satte hurtigt venstre hånd på venstre hofte mens hun kiggede på Maria Louise. Sophie havde lidt fortrudt at hun ikke bare løb over og knækkede nakken på hende. Men alligevel ikke.

Maria Louise så på hende med sine røde øjne der lyste svagt. Hun slappede igen af med vagsomheden, da Sophie stoppede op. Hun kunne bedst lide at der var afstand mellem dem. Maria åbnede sine røde velformede læber halvt og trak vejret langsomt gennem den. Hun viste ikke hvad hun skulle sige, det var ikke ligefrem sådan at stemningen bød på hyggesnak. Hun skiftede langsomt skiftevis vægten fra højre fod til venstre.

//Skal lige i bad//


Sophie løftede et øjenbryn, og håbede hun ville sige et eller andet, bare noget. Hun kiggede kort væk fra Maria Louise og så frem til hende igen.

//Shit! Krea'en er gået langt væk 0.0//

Maria Louise så bare på hende et stykke tid endnu og da det ikke virkede til at Sophie havde tænkt sig at sige noget, åbnede hun munden en smule somom hun ville sige noget. Men hvad skulle hun sige? Det var så sjældent hun sagde noget og når det så var en der virkede til at være et fjendtligt element, så kunne hun slet ikke sige noget.

Sophie blev hurtigt træt af at vente på hun sagde nået og drejede om på hælende og begyndte at gå væk fra Maria Louise. Hun var simpelthen bare for kedelig for Sophie. Sophies lange og hurtige normale skridt fik hende hurtigt til at komme tyve meter længere væk fra Maria Louise. Hvis Maria Louise nu endelig ville snakke var det hendes sidste chance. Ellers var Sophie snart væk.

Maria Louise fuglte Sophie med sine røde øjne, da hun drejede om på hælende og begav sig væk fra hende.
Stadig sagde hun intet. Sophie sige noget lige se vel som hende selv, og for Maria forekom Sophie kedelig. Men det gjorde hende ikke så meget.
Hun lod sig glide ned på jorden og strøj sit rødbrune hår om bag sine øre, mens hun stadig så i retningen som Sophie gik i. For hver skridt Sophie tog, jo mere slappede Maria af. Hun blev mindre og mindre vagtsom.

Sophie kiggede ikke tilbage men forsvandt pludselig ud i det blå og var nu væk. Måske mødtes de en anden gang, måske mødtes de aldrig mere, altså måske var det deres sidste hilsen.

//Out//