Maria Louise så kort på hans frem strakte hånd, men flyttede derefter blikket til hans ansigt.
"Hvorfor skulle det såre mig, eller gøre mig ked af det?...spurgte hun med sin neutrale kirkeklokke stemme og lagde hovedet en anelse på skrå, så hendes lange hår faldt ned over hendes skuldre og det korte pandehår, hældte til den ene side.
"At de slår en svane ihjel, gøre mig lige så meget som hvis de slog et menneske ihjel" hun flyttede blikket til svanen der stadig lå mellem sivene. Der var jo ingen foreskæl på at slå svanen ihjel, eller manden fra før. Men svanen indgik ikke i hendes spise vaner, så hun holdte sig til manden.
Hun flyttede sit blik tilbage til hans ansigt.